Tanker tæt på termin

Opstart: ENDELIG fri

 

Det er kun 3 uger siden jeg nærmest løb ud af kontoret og råbte “wuhu, ENDELIG barsel!!!!”

 

Den første uge gik jeg rundt og bad til at baby ikke ville melde sin ankomst alt for hurtigt. Jeg ville altså gerne liiige have lidt tid til at glo Netflix og sove længe før det hele gik løs.

 

Det var den første uge. 

Forberedelserne

Nu har jeg set netflix. Og bagt pølsehorn til fryseren. Og brune kager til julen. Og syet baby-ting. Og re-organiseret vores køkkenskabe. Og vasket baby tøj. Og….

 

Og NU ER JEG KLAR. Halløj baby, kom ud tak!

 

Tankerne

 

Jeg antager at mine tanker meget er de samme som alle andres i denne situation:

 

Mad

Jeg er suuuulten – og samtidig så forspist/oppustet/gravid at jeg ikke kan spise noget.

 

Hvordan kan jeg være forspist og ved at sprænges?! jeg spiste 2 stykker rugbrød til frokost – for 5 timer siden!!!!

 

Natten

Hvor længe er det siden jeg sidst vendte mig? Nå, 30 minutter, super, så gør den side stadig ondt at ligge på.

 

Wuhu (NOT) klokken er 4 og jeg er lysvågen uden nogen grund!

 

Manden sørger, om jeg har sovet godt i nat – altså, jeg har kun været oppe og tisse 2 gange, så det er et plus.

 

Kroppen

Gad vide om navlen popper? Jeg tror ikke min navle kan poppe… Hvis den kan så burde den helt sikkert være poppet nu…

 

Hvor stor kan man egentlig blive uden at sprænge? Jeg har da helt sikkert nået grænsen nu. Men det troede jeg selvfølgelig også i sidste uge – og mine ugentlige mave-billeder siger at jeg tog fejl dengang. Åh nej, skal jeg være endnu større…?!

 

Nå, men heldigvis har jeg ingen strækmærker endnu! Så må jeg da helt sikkert slippe for dem. Hurtig google søgning. Pis, de kan komme helt frem til efter man er i gang med at have veer. Nå, men jeg krydser da stadig fingre!

 

Fødselstegn

Google er IKKE din ven! Jeg må have googlet alle de sider der findes med former for tegn på at fødslen er nær. Og jeg har helt sikkert mærket dem alle sammen!

– Er maven ”faldet ned”?

JA!!!!! Den hænger 10 cm lavere end for halvanden uge siden. Men baby er stadig derinde!

– Slimproppen går.

Altså, jeg har virkelig meget udflåd – tæller det med?

– Man får masser af energi og lyst til at vaske vinduer/gulve/gå i haven mv.

Mig i sidste uge: Uuuuuhhhh, masser af energi, så føder jeg nok snart. Nej okay, det gik over. Og baby er stadig derinde. Og mine gulve trænger stadig til at blive vasket.

– Vandet går.

Hov, kunne det være vandet der gik? Nej, ikke nok vand, det var bare lidt tissen i bukserne. Igen.

 

Kan man ikke selv gøre noget for at fremskynde processen lidt? 

Sex, dadler og akkupressur (der er absolut ingen evidens for at noget af det virker), men yes, vi prøver sgu. Oooog baby er stadig inde i maven.

 

Fødslen

Den sidste scanning viste 2900 g. Det er så 3700 hvis jeg går til termin. Det må betyde at han på nuværende tidspunkt ligger på 3400? Eller hvad? Så behøver han vist heller ikke være større, hvis jeg skal bevare de nedre regioner intakt (okay, sådan hænger det vist godt nok ikke sammen). Men ingen ønsker vel at poppe en kanonkugle-baby ud.

 

Det gik da meget godt sidste gang.

På den anden side tog det mig et helt år ikke at være bange (læs rædselsslagen) for at skulle igennem det igen.

Jeg har øvet “smertefri fødsel” denne gang, det må da hjælpe.

Meeen der var altså virkelig meget av og virkelig mange veer.

På den anden side ville ventetiden så være overstået.

KOM NU UUUUUDDDDDD….!!!!!