Close
Dyt, dyt ska’ vi byt?
facebook pinterest twitter

Dyt, dyt ska’ vi byt?

mortiltroldeungen 21 oktober 2015, 17:19

Dyt, dyt ska’ vi byt?

Kan man bytte sin fødsels oplevelse? nej selvfølelig kan man da ikke det, men i mit tilfælde ville jeg ønske at man kunne, det er ikke fordi at det var en forfærdelig oplevelse men der var bare nogle ting som jeg ville ønske jeg kunne lave om, og ting jeg godt ville have vidst. nå any way her kommer historien i hvert fald.

Jeg havde haft lidt plukveer over to ugers tid, men ikke noget særlig men om morgenen er det som om at jeg tisser i bukserne, men reagere ikke for tænker bare nå jamen det kan jo ske, men det bliver ved hele dagen. Jeg får den sygeste træng til kinesisk mad, så vi køre i centeret, hvor jeg møder en gammel arbejdskollega som spørger ind til termin ovs. (termin dato 31/12-14) og vi havde d. 14/12-14 så der var 14 dage til termin. vi kommer hjem og sætter jule film på og hygger, men den kinesiske mad skuffer og kvalmen sætter ind (det skal lige sige at jeg har haft kvalme meget tidligt i min graviditet og blev sygemeldt) vi ser filmen halvvejs og det føles igen som, jeg tisser i bukserne. Jeg beslutter mig for at ringe til fødegangen på Kolding sygehus, det er en ret skrap dame jeg får i røret, hun beder mig om at tage en stof ble i mine trusser, og så regner hun ikke med og høre mere fra mig.

14/12 Fair nok altså hvad ved jeg om vandafgang, jeg gjorde som hun sagde og 3 timer senere er den ikke våd men godt fugtig, jeg ringer så der op igen, hvor jeg bliver mødt af en venlig stemme som spørger indtil lidt af hvert, og hun bliver ret chokeret over at jeg ikke er blevet tilbudt og blive undersøgt. Vi beslutter os at tage op på fødegangen, og Andreas spørger om vi nu ikke skal tage babys taske med, men det mener jeg bestemt ikke er nødvendigt. vi kommer derop og vi kommer ind og bliver undersøgt, og der viser sig at der er gået hul på fosterhinden, så der siver vand ud hver gang at baby bevæger eller flytter sig. det havde vi jo ikke regnet med, men sådan må det være jeg får ringet til min mor og svigermor og underretter dem om at jeg så småt er i fødsels, Andreas køre hjem og får pakket og sovet (tror nu ikke at han får ret meget søvn)

15/12 Jeg bliver undersøgt af en del den næste morgen, og jeg får tilbudt at komme i gang med stikpiller og takker ja for der sker ikke en skid, er åben et par centimeter og har ikke rigtig nogle veer, dagen foregår med flere undersøgelser og får koblet ledninger til maven så de kan holde øje med om baby har det godt. Om aftenen efter og være blevet undersøgt af “100” forskellige jordmødre med deres disciple af studerende (ved udmærket godt at de også skal lære det, men come one!) jeg er i dårligt humør over at de alle sammen skal undersøge mig forneden så får sagt i en lidt grim tone at nu er der kun en der skal undersøge mig fremover, for nu gider jeg sku ikke og ligge her og blive undersøgt forneden af flere end jordmoderen, det er altså mit underliv det går udover hver eneste gang!

jeg bliver så sat i gang med ve drop, og kommer ind på en fødestue. wow siger jeg bare jeg havde forstillet mig en fødestue noget ala “en stor lys stue, med en seng som man nu ser på film og af andre fødende, og et stort hvidt badekar og at det er dejlig lyst” synet der møder mig er “en grøn klam, mørk stue, en briks som den der er ved lægen, et toilet hvor en gravid flodhest i hvert fald ikke kan vende sig i. Jeg var i chok!” dette kunne i hvert fald ikke være her jeg skulle føde, jeg kan huske at lydene fra de andre fødende kvinder der skriger og råber skræmmer mig og der tænker jeg at det skal jeg i hvert fald ikke. Jeg bliver koblet til alle mulige apparater for at holde øje med baby, og bliver sat i gang med ve drop og, får antibiotika fordi der er gået over 24 timer siden min sivende vandafgang startede. Jeg begynder og får veer og hold nu den smerter kan bare ikke beskrives på nogen som helst måde.

Jeg blev rigtig dårlig af antibiotika og kastede op hver gang jeg fik mad eller noget at drikke, og jeg skulle i hvert fald ikke have noget smertestillende. På et tidspunkt om aftenen sker der et eller andet så mine veer stopper, der er slet ingen og jeg er træt, og kan mærke at min krop snart siger fra. De beslutter sig for at stoppe ve droppet og giver mig noget morfin, så jeg kan sove og få kræfter til næste dag.

kan huske at i en af dagene (dog ikke hvilken) kommer mine søskende og mormor faktisk op på fødegangen og ser til mig og kommer med mad til min mor og Andreas som har været der under HELE forløbet! og jeg tror nok at vi fik skræmt mine søskende fra hvid og sans, fordi jeg lå der som en flodhest der ikke kunne noget, og som kastede op hele tiden. min mindste søster Caroline sagde at hun skulle i hvert fald ikke have børn, så hun ville adoptere. 🙂

kan bare huske at der kommer forskellige jordmødre og hvad der ellers har været, ind og jeg kender dem jo ikke og kan hellere ikke huske hvad de hedder hver gang men de siger hele tiden at det er dem der skal tage imod mit barn og der sker bare intet.

RESTEN FÅR I SENERE! 😉

Xxx Mor til Trolde’ungen 🙂

untitled