Dyt, dyt ska’ vi byt? part 2

 

Dyt, dyt ska’ vi byt? part 2

 

16/12 går dagen med og blive sat i gang igen med ve drop og idag skal jeg føde får jeg af vide om det er så bliver naturligt eller kejsersnit det ved de ikke. Andreas er gået i gang med en SSO opgave som jeg så uheldigt fik ramt ind i, så han laver opgave imens jeg ligger og venter på at der snart skal ske noget.

 jeg får det man kalder bi stik i lænden pga. smerter det hjælper hvad en halv time og det var I HVERT FALD OVERHOVEDET IKKE SMERTEN VÆRD! jeg ender med at få epidural  blokade (rygmarvsbedøvelse) og det dog en ende på mine smerter og jeg fik lov at slappe af, og det hjælper også for et stykke tid, indtil mine veer IGEN holder op med at virke, og nu er kejsersnittet kommet på tale for det går ikke, han skal snart ud.

der er ÈN speciel jordmorder jeg husker, hun er bare typen man tænker jeg skyder dig snart, hold nu det første hun gjorde da hun kom ind var at skælde ud, fordi Andreas havde sat med hans computer og andre ting, plus jeg havde mine ting og babys ting på gulvet, de skulle altså pakkes væk i en plastik pose for, jeg skulle jo føde herinde og der havde jeg lige fået af vide at jeg godt kunne gøre mig klar til kejsersnit, og hun var bare sådan en sur, skrap gammel kælling som skulle være gået på pension for længst! hun mener sågar at jeg skal have nye sokker på hver gang jeg har være på bækkenet, hun er bare strid. Hun skal vaske mig forneden på et tidspunkt og hun spørger sku ingen gang hun gør det bare, det er måske ikke lige okay at gøre. Hun siger på et tidspunkt hvor jeg er ved og få nok af hende, at jeg skal sætte mine ben op i de der stigebøjler så hun kan undersøge mig. Og jeg kan ligesom ikke mærke mine ben pga. blokaden, så Andreas og min mor må hjælpe mig og kan tydeligt huske at jeg nærmest skreg til jordmoderen at det kan jeg fanme ikke for mine ben fungere ikke! nå men jeg åbner mig så stille og roligt og jeg tænkte at hvis jeg skulle føde sammen med hende jordmoderen skulle det være over mit lig, eller måske ikke helt 😉 nå men så kommer hun ind på stuen og siger at hun har fri nu og det er den største lettelse i hele verden og der kommer en sød anden jordmoder ind og kan ikke engang huske hendes navn, for ærlig talt så har der været ret mange navne de dage.

Andreas stiller på et tidspunkt et ret dumt spørgsmål da klokken er ved og være 23:00 ca. om “hvis han kommer ud kl. 23:59 runder man så op?” det var nok det sjoveste der var sket længe, og det var også ret sødt den måde han sagde det på, nå men sådan en fødsel er altså ikke for sjov om man har fået en blokade eller ej, det er fanme hårdt og gør ret ondt (kan ikke forklare den smerte det var, men hvem kan også det?)

der kommer en overlæge ind på stuen og ser til mig fordi der skal snart ske noget og uden at mærke på min mave påskønner han baby til at være omkring de 4-5 kilo og jeg skal klippes dernede og at han skal tages med tang ovs. der får jeg sku nok af alle de dumme ting han siger, så da hans mobil ringer tænker jeg det er fanme løgn det her, og så presser jeg den unge ud! og det gjorde jeg så, men på et tidspunkt får baby ikke nok ilt så jeg skal have lidt ilt på masken, og det er ret så ubehageligt, men kl. 00:59 d. 17/12-20014 kom verdens dejligste trolde’unge til verden, og jeg får ham op på maven, (havde haft mine tanker om at det ville jeg ikke fordi, ad fostervand, blod ovs. men jeg kysser sågar baby) og min mor står og græder og det samme gør Andreas så siger jeg “Han skal hedde Liam for han Ligner en Liam” og Andreas har for travlt med at tude til at han kan tage stilling til det. (det skal lige siges at Liam ikke skriger) så derfor går der ikke mange minutter før han bliver taget væk over på et bord og der bliver tilkaldt nogle læger, fordi han ikke har haft det helt okay inde i maven til sidst, og derfor lidt svært ved at trække vejret, og så fordi babyer har noget man kalder en “madpakke” som skal have for at få kræfter til at komme ud i verden men den havde Liam brugt fordi det hele havde taget så lang tid, så derfor var hans blodprøver lidt skæve.

Der ligger jeg så (Andreas er gået med Liam op på neonatal afdeling) uden min baby som jeg lige har kæmpet for at få til verden og med min mor ved min side, det er nok det mærkeligste i hele verden jeg har oplevet. Jeg bliver forplejet af det søde personale og får honningkage og brød, og det skal lige siges at jeg ikke har fået noget rigtigt og spise i 2 dage, så da jeg slupper min mad i mig, kan min mave ikke følge med så da min mor som også fik noget af spise tager en bid af hendes oste mad råber jeg bare “giv mig en brækpose” og så  øller jeg det hele op, ret synd for min mor som er nødt til at vende sig for ikke også at brække sig 😉

vi endte med at ligge på storken (barselsgangen) i en uge da Liam stadigvæk fik sonde, og så kunne jeg ikke rigtigt få amningen til at fungere. men det lykkes til sidst med en suttebrik.

 

Xxx Mor til trolde’ungen 😉 <3 12204836_10206289346087039_862282378_n (1)