Close
Jeg er trods alt professor!!!
facebook pinterest twitter

Jeg er trods alt professor!!!

morvic 6 december 2016, 12:41

Det er mit 3. barn. Jeg har vildt meget erfaring. Der er ikke nogen der skal komme og lære mig noget som helst. Jeg er vel nærmest professor i børn! – sådan tænkte jeg, da jeg blev gravid med Baby V. Jeg var helt klar på en graviditet og barsel hvor INTET ville kunne komme bag på mig. Jeg havde styr på det hele – troede jeg.
Sandheden er, at det jo faktisk var 10 år siden jeg sidst havde været gravid og haft en lille baby, og NØJ hvor verden forandrer sig på 10 år. Jeg blev jo nærmest bombarderet med anbefalinger og gode råd om ting som jeg aldrig nogensinde havde hørt om før. Det var en jungle! Heldigvis kunne jeg læne mig lidt op af min kusine som havde termin 2 uger før mig. Hun blev min støtte når jeg intet fattede. Men sådan havde jeg jo virkelig slet ikke regnet med at det skulle være. Jeg kan huske, at vi sad til fødselsforberedelse hos Jordemoderen (- det var jo min kærestes første barn, så selvom jeg var professor i børn, så kunne det sikkert være godt for ham), og jordemoderen spurgte os alle om vi havde børn i forvejen. Alle svarede nej, undtagen mig der jo skulle til at have mit 3. barn, og udelukkende var der for min kærestes skyld. Og så gik hun ellers i gang med at fortælle. Der blev snakket om fødslen, om amningen og den første tid hjemme på barsel. Og her gik det så for alvor op for mig, at rigtig meget af det jeg kunne huske fra for 10 år siden, det var blevet lavet om. Jeg var faktisk næsten nybegynder på området. Det var virkelig noget af en øjenåbner. Men samtidig også lidt fedt. For min kæreste skulle jo hele tiden lære nyt – og jeg lærte sammen med ham. Og sammen kunne vi gå og udforske babymarkedet med alle de lækre ting man nu kunne købe til baby.
Nu er vi kommet hertil. Med en baby på knap 7 måneder. Og jojo, mange ting kom alligevel til mig da jeg først fik min baby i armene – og meget fik jeg fortalt af det søde personale på Neonatal. Når min kæreste var usikker, kiggede han på mig, og ofte kunne jeg også godt fortælle hvad han kunne gøre. I dag er han verdensmester i at tackle sin datter. Også uden mine råd.
Vi gør stadig brug af sundhedsplejersken af og til. Baby V er ikke længere så interesseret i sin flaske, nu hvor hun er begyndt at få grød og vand af kop, de eneste flasker hun virkelig nyder, er hendes godnatflaske og den hun får i de tidlige morgentimer. Sundhedsplejersken siger, at nu hvor Baby V er omkring 7 måneder, skal hun ikke længere have nogen flaske før omkring kl. 6 om morgenen – så jeg har prøvet at fortælle Baby V om tiden. Og hun er ret klog, så nogengange bliver den faktisk omkring 6 før hun vågner og gerne vil have sin flaske, men andre gange er den altså kun omkring 5. Så ligger hun der og snakker og fortæller at nu er hun altså mælketørstig – og så kan der være nok så mange gode råd og anbefalinger, men så går jeg altså ud og laver en flaske – det er jo trods alt MIG der er professor i mine børn, og den sunde fornuft tror jeg mere på, end alverdens bøger, lister og pjecer. Sådan er det!