3 råd til en nybagt førstegangsmor

IMG_6636

Jeg er ingen ekspert overhovedet, men her er nogle ting, jeg gerne ville have læst, da jeg var helt ny mor, for puha, hvor er det første halve år er bare en stor usikker gyngende grund, og de gode råd står i kø, men jeg synes ofte ikke de kan bruges, for det kommer oftest fra folk, der nok har glemt præcis hvor følsomt og usikkert det er at blive mor for første gang.
Så her kommer nogle råd fra en mor til en 10 måneder gammel baby, som stadig har den der usikkerhed helt frisk i hukommelsen og i hjertet.

  1. Det er en fase

En sætning du vil elske at kende, og som du kan trøste dig selv med, når det hele er lidt/meget surt, for oftest er det bare en fase, men det ved man ikke som førstegangsmor. Man føler hele verden ramler, når baby pludselig opfører sig markant anderledes end normalt. Omkring 4 måneders alderen blev Leo lige pludselig voldsomt ked af det næsten hver gang, vi kørte i bil. Topstressende når mor her kørte alene med ham, og jeg har flere gange måtte holde ind og tage ham helt ud af autostolen og trøste, inden vi kunne køre videre og det kunne sagtens ske to gange på en 20 minutters køretur. Når farmand var med, hoppede jeg bare om bagi men tænkte selvfølgelig over, om jeg nu startede en dårlig vane, så Leo aldrig ville kunne sidde bagi alene, når vi kørte bil.

STOOOOOOPPP!!!!!!!!!

Man skal ikke tænke de tanker, som jo nok mest af alt handler om, hvad man tror andre tænker, for selv vil man jo bare gerne trøste sit barn, og det er det vigtigste.
Så husk at sige til dig selv at i 99 % af tilfældene er det bare en fase, så hvis din baby har brug for ekstra omsorg og nærhed, så overøs det lille pus med det, og lad være med at være bange for at skabe såkaldte dårlige vaner. Som min sundhedsplejerske siger: Du kan ikke forkæle et spædbarn! Og igen: Det er sikkert bare en fase 😊

  1. Det er okay, du endnu ikke kan læse din babys signaler

Som nybagt førstegangsmor er google og diverse graviditets/babysider nok det, man bruger allermest tid på under for eksempel amning. Man læser stolpe op og stolpe ned om alle mulige og umulige ting, og minder du lidt om mig, har du sikkert også været tilmeldt nogle nyhedsbreve eller mailservices, der følger din graviditet og efterfølgende din baby. Flere steder står der forholdsvis hurtigt (efter min mening), at nu kan du efterhånden læse din babys signaler og forstå, om han/hun vil det ene eller det andet.
Muligvis er jeg mega sløv i optrækket, men de første mange gange, jeg stødte på den påstand, tænkte jeg: Åh nej, jeg har stadig intet begreb om, hvad det lille menneske forlanger af mig. Som i slet ikke!!! Jeg forsøger mig bare frem med de velkendte ting såsom amning, frisk ble, vugges frem og tilbage i dyne, eller hvad jeg ellers kan finde på. Hvad fanden snakker de om, når de siger, man kan forstå, hvad det lille barn vil?? Det græder jo bare???
Men den dag du første gang forstår dit barns signaler, er en kæmpe sejr. Jeg husker det tydeligt, og bliver helt rørt, nu hvor jeg sidder og tænker på det, for det var første gang, jeg virkelig følte mig som Leos mor.
Indtil da havde jeg nok tænkt, at de fleste ansvarlige voksne ville kunne tage sig af ham, men den dag forstod jeg hans behov og kunne reagere på det, og det var kun mig som Leos mor, der kunne det. Kun jeg forstod, at han havde brug for lige at komme lidt væk fra resten (vi var til fødselsdag) og sidde alene med en voksen i et hjørne af stuen. Og efter et kvarters tid blive puttet og sove. Og efterfølgende når nogle har været i tvivl, om han ville det ene eller det andet, har jeg kunne svare på det, for nu kender jeg virkelig mit barn og jeg formår at læse hans signaler. Det er en fantastisk følelse, men fortvivl ikke, når baby er 6 uger gammel, og artikler fortæller dig at nu burde du kunne læse signalerne, og du sidder stadig og fatter ikke et pip. Det er okay. Det gjorde jeg heller ikke, men det skal nok komme 😊

  1. Lad vær´ med at stresse over din efterfødselskrop

Under graviditeten har du fået tudet ørerne fulde af, at du skal acceptere din nye krop, og at den med al sandsynlighed aldrig bliver helt sig selv. Og du har sikkert tænkt, ja ja  lad os nu se 🙂  Og forholdsvis hurtigt efter fødslen, starter tankerne om, hvornår den bliver sig selv igen.
På trods af al den kærlighed, man føler for det her lille mennesker, tror jeg stadig bare, at de fleste af os efter fødslen har et stort behov for at få vores krop tilbage, efter den har været belejret på godt og ondt de sidste 9 måneder. Personligt undrede jeg mig allerede tre uger efter fødslen over, hvorfor min krop stadig var fyldt med vand. Nu var det jo ligesom tre uger siden, jeg havde født?!!!
I dag kan jeg kun ryste på hovedet af mig selv og smågrine en smule af det. 3 uger er jo ingenting, men det er det der behov for at få sin krop tilbage, der spiller ind. Jeg havde rigtig meget vand i kroppen og tror faktisk der gik næsten et halvt år, før mit ansigt var helt sig selv igen. At der så stadig sidder ti kg for meget på maven er en helt anden sag 😊
Men prøv at lade være med at lade det fylde for meget, selvom det er svært. Et halvt års tid efter fødslen, er du alligevel ligeglad. Måske ikke helt ligeglad, men du ved nu, hvor stort og smukt et stykke arbejde, din krop har præsteret og med den erkendelse følger rigtig meget accept.

Det var ordene, som jeg håber, du kan bruge til noget og eventuelt finde lidt trøst i. Glem aldrig at du er en fantastisk kvinde, og det er SÅ stort, det du har gang i med at hjælpe dette lille menneske med at klare sig i verden. Og husk at lige præcis DU er den bedste mor, din baby kunne ønske sig.