Dagpleje eller Vuggestue?

nu

 

 

Det er et spørgsmål de fleste (ikke alle) forældre stiller sig selv, når beslutningen skal tages inden barnets 8. uge.

Når jeg skriver, det ikke er alle forældre, er det fordi, jeg aldrig har været i tvivl om, at mit barn skulle i vuggestue.
Det er ikke fordi, jeg har noget imod dagpleje. Jeg har en dagplejemor i den nære familie, som er helt fantastisk med børn, og min kusines dreng gik også i dagpleje, og de var sindssyg glade for det.
Det har bare altid faldet mig helt naturligt, at mit barn skulle i vuggestue.

Jeg forestiller mig, at der sker mere i en vuggestue. Der er forskellige stuer med forskelligt legetøj og en masse forskellige børn at lege med samt en stor indhegnet legeplads.
Og med den fart Leo har på (han har kravlet i over en måned, stået op ad ting næsten lige så længe og nu er han så småt begyndt at gå langs sofaen), tænker jeg også bare at han har brug for et større sted at få fyret noget af al den krudt af.

Jo tættere vi er kommet på d. 1. november, des mere spændt er jeg da også blevet på, hvilken institution, han skal i.
Vi har krydset af i pladsgaranti og derudover lavet en top 3 over vuggestuer i nærheden af os, og så er de resterende vuggestuer i kommunen kommet på en delt 4. plads.

Den anden dag tjekkede jeg min mail på telefonen sådan lige hurtigt, mens jeg stod og var ved at koge nogle grøntsager, og da jeg så, der var kommet mail fra pladsanvisningen, løb jeg ind i stuen og greb ipad og nem-id.
Først driller min ipad (typisk), så over til computeren , som selvfølgelig også driller lidt. MEGA irriterende for jeg er SÅ spændt.
Ville blive mega glad for at få plads i vores 1. prioritet og ellers ville det bare være dejligt at vide, hvor ens barn skal tilbringe de næste par år.
Endelig lykkedes det at komme ind på min e-boks, og jeg får åbnet brevet, hvori der står, at de gerne vil tilbyde Leo en dagplejeplads.

DAGPLEJEPLADS???? Are you fucking kidding me? Det har jeg fandeme ikke bedt om!!!

Jeg blev simpelthen så skuffet. Den der spænding, jeg havde følt, faldt bare fuldstændig til jorden og blev bare til sådan en virkelig flad fornemmelse indeni. Ved godt det lyder åndssvagt, men havde bare glædet mig så meget, og så var det … en dagplejeplads …

Jeg skulle lige synke nyheden, hvorefter jeg ringer til pladsanvisningen og spørger dem stille og roligt, om de ikke har vuggestuepladser nok, hvortil hun bare svarer, at jeg jo har valgt pladsgaranti –  ja, det er da meget muligt, men det betyder vel for fanden da ikke, at jeg så skal tilbydes dagpleje i stedet for vuggestue, hvis der er pladser nok i vuggestuen??!!

Nå, men det er der så heller ikke. Leo var omkring nummer 10 til en plads i samtlige vuggestuer. Øv!
Jeg skriver straks mine frustrationer i facebookgruppen for min mødregruppe, og der er en der skriver, at de har fået vuggestueplads. Se, det fatter jeg jo ingenting af, for begge vores børn skal starte d. 1. november, men Leo er den ældste og derfor burde han jo stå foran på ventelisten … eller hvad??? (Ikke at det er en vuggestue i vores top 3 alligevel, men prøver bare at forstå systemet)

Nå, men nu har vi fået en aftale med den tildelte dagplejemor til et præsentationsbesøg her om et par dage, og det går vi selvfølgelig ind til med et åbent sind, for det kan jo sagtens være, vi går derfra med den bedste følelse indeni.

Ellers må jeg tage fat i pladsanvisningen igen eller vi er måske ude i at holde ham hjemme en måned længere og håbe på en plads den 1. december eller hvad ved jeg?!!
Det er sgu også bare omstændigt, men vi må jo gøre, hvad vi synes, er det bedste for Leo.

Håber inderligt besøget bliver en succes. Det fortæller jeg om næste gang 🙂

P.S.Hvis der er nogle, der har nogle positive ting at sige om dagpleje fremfor vuggestue, så smid endelig en kommentar.
I need to hear it 🙂