Den svære 2´er

hånde

Et udtryk der bruges om at skulle efterfølge en stor succes; oftest i forbindelse med film eller bøger men jeg finder det ekstremt rammende nu hvor vi går med tankerne om en lillebror eller lillesøster.
For jeg synes jo bestemt, at “1´eren” er noget af et hit 😉

Men det bringer en masse svære tanker med sig. Når man snakker om en 2´er.
Oprindeligt ville det være nu, vi ville arbejde på en lille én, og vi er da også stoppet med at bruge kondom, men hvor jeg normalt ville tænke over sex og ægløsning som en positiv ting, er jeg nu meget vægelsindet omkring det.
Min første tanke er, at vi ikke skal have en mere nu. Tanken om ikke at kunne give al min tid og kærlighed til Leo er næsten ikke til at holde ud. I hvert fald ikke endnu.
Det er først her de sidste par dage, at jeg er begyndt at putte ham i egen seng og ikke sammen med mig i dobbeltsengen.
Der kommer han dog op og putter videre når han omkring midnat vågner og rejser sig op i sengen, men de sidste par dage har han altså sovet alene de første 4-5 timer, og det er da en start … ik´? 🙂

Når jeg læser artikler om små børn, står der alle steder at de første 3 år er de vigtigste. De første 3 år danner hele fundamentet for det, der senere bliver deres personlighed. Selvværd, empati og livsglæde blandt andet.
Derfor tænker jeg også, at det er for tidligt at få en mere, før Leo overhovedet er fyldt 2 år???
Svigter jeg ham, når der lige pludselig ikke er så meget tid til ham, fordi en lille ny kræver en stor del af opmærksomheden. Føler han, at jeg smider ham ud af soveværelset, så der kan komme en ny og ligge i stedet. At han bliver erstattet?

Bare tanken og dét at sidde og skrive det ned, giver mig tårer i øjnene, og måske er det bare mig, der overfører en masse følelser, som Leo måske slet ikke er i stand til at kæde sammen. Det håber jeg lidt, men det fylder virkelig meget i mine overvejelser.
Er så bange for, at han skal føle sig svigtet, og at det vil efterlade en følelse af svigt i ham i fremtiden, selvom han stadig er så lille, at han ikke ville kunne huske at have været alene.
Men hvis hele fundamentet grundlægges de første 3 år, så er det jo i den her periode …

Så er der den del af mig, der gerne vil have en 2´er nu.
Der er en del af mig, som synes jeg er ved at blive gammel og derfor af biologiske årsager ikke har lyst til at vente alt for længe, og så er der en del, der gør det for Leos skyld. Så han kan få en bror eller søster forholdsvis tæt på sin egen alder og dermed altid have en legekammerat lige ved hånden.

Jeg er heller ikke blind over for det ekstra hårde arbejde, det bliver med to små børn. Åh gud, bliver SÅ træt ved tanken. Alt den søvn jeg ikke kommer til at få … zzzz … zzzz …. zzzz ….
Men der tænker jeg igen mest på Leo. Tror virkelig på at en bror eller søster tæt på vil være fedt for dem begge her om nogle år og fremover.

Har bare så svært ved at forestille mig at skulle dele min kærlighed. Dem der har været der, siger man udvikler endnu mere kærlighed, når der kommer flere børn til, og det tror jeg måske også er rigtigt nok.
Desværre udvikler man ikke mere tid, og det vil jo altså gå ud over Leo uanset hvad. Har læst diverse blogs om emnet, og de siger desværre alle det samme om den manglende tid og som følge deraf, dårlige samvittighed.
Åh, jeg synes det er svært, og jeg er så splittet.
Tror jeg har ægløsning i dag. Har kraftige menstruationslignende smerter, og det er sådan cirka midt i cyklussen, så mon ikke det er det?
Vi havde sidst sex for tre dage siden, så jeg tænker at undlade sex i dag, og hvis der så er blevet undfanget noget, må det jo være meningen, at det skal være sådan. Og så behøver jeg ikke tage stilling til mere, før næste ægløsning nærmer sig, hvor hele ovenstående virvar af positive og negative sider igen vil udspille sig oppe i mit hoved.