Farvel til Frøken Flink

Minmave.dk har i marts måned haft fokus på kvindekampen under hashtagget minkvindekamp, og her kommer så mit indspark.
Min personlige kvindekamp har handlet om at lære at sige fra. At jeg ikke behøver smile høfligt og vende den anden kind til når andre mennesker er ubehøvlet eller rent faktisk sårer mig. Jeg gider det ikke mere, men det er først efter jeg er blevet mor, at den forandring er sket. Jeg synes selvfølgelig heller ikke, at det var fedt før, men mine følelser forblev usagte og kun jeg kendte til dem.
Nedenstående tekst skrev jeg tilbage i november måned, og jeg er blevet lidt bedre til at håndtere min vrede eller skuffelse. Nu tager jeg ikke ALLE kampe, men vælger i stedet nogle gange bare at ignorere dumme kommentarer og det i sig selv har også en effekt.
Så værsgo´, her er min indre kvindekamp 🙂

 

Det er ingen hemmelighed, at der sker en masse ting med kvindekroppen under og efter en graviditet.
Men at der sker så meget oppe i hovedet på én også; det kom alligevel bag på mig.

Der sker selvfølgelig de helt naturlige ændringer i forhold til at passe på ens lille baby og alt hvad dertil hører, men jeg oplever også, at den der høflige og “smilende-uanset-hvad-pige”, jeg var førhen – hun smuttede nogenlunde samtidig med nattesøvnen.
Jeg har simpelthen hverken tid eller overskud til, at folk skal være idioter.
Og ja, jeg mener det sgu. Det er ikke hormonelt, at jeg lige pludselig synes, nogle er dumme, uhøflige, uden plí og hvad ved jeg.
Nej, det har jeg oplevet masser af gange før med de pågældende mennesker.
Den store forskel består i, at jeg simpelthen ikke gider finde mig i det mere.
Jeg gider ikke sidde og smile og foregive at den bedrevidende bemærkning eller slet skjulte sviner, du lige gav mig, da egentlig er ret morsom. Nej, den er ikke. Du er pisse uhøflig og i stedet for at føle mig stødt og ked i det skjulte, har jeg nu tænkt mig at lade dig vide, at jeg synes du er ualmindelig nedern at høre på!

Og jeg tror ikke kun, det er den manglende søvns skyld. Det lyder måske mærkeligt, men jeg føler mig på en eller anden måde mere voksen, efter jeg er blevet mor. Og nu hvor jeg er en “rigtig” voksen og rent faktisk nogens mor og forbillede; så har du fandeme bare at behandle mig med en lille smule mere respekt, end hvis jeg stadig var en 14-årig uvidende teenager!!!
Og det er ikke kun mig, der bliver sagt sådan nogle ting til. Jeg kan virkelig blive chokeret over, hvad folk synes, de kan tillade sig at sige og blande sig i, når det drejer sig om andres liv. Hold kæft, hvis du ikke har noget pænt at sige. Det er da helt almindelig god opdragelse!

Jeg kan godt mærke, det er svært for nogle at acceptere den ændrede personlighed, og det kan jeg egentlig også godt forstå.
Måske hvis jeg havde fået børn tidligere, havde det været nemmere. Så havde jeg ikke siddet fast i den flinke lille-pige-rolle helt op i 30´erne, men det var åbenbart et barn, der skulle til, før jeg lærte at stå op for mig selv.

Og så kan de ellers bare synes, at min ændrede personlighed er nok så træls. Min nye personlighed har nemlig endnu en fed side. Den er pisseligeglad!!!