Frustreret – hvornår sker der noget

Læs min blog om min kamp for at blive gravid

Hvis vi skal starte helt forfra, så har min kæreste og jeg været sammen i snart 5 år – siden jeg var 18 og min kæreste 25.

I første omgang troede jeg det bare var en flirt. Storebrors bedste ven og en ældre herre.

Det viste sig dog hurtigt, at det var meget mere end blot en flirt. Vi har været uadskillelige lige siden.

På intet tidspunkt har vi brugt kondom, når vi har været sammen, men jeg har været på hhv. p-piller og minipiller, så der har aldrig været nogen problemer der.

1. november 2014 var min første dag uden prævention i godt 8 år – vi skulle starte på Projekt Baby.

Der farer en masse tanker igennem mit hoved, når beslutningen er taget.

Jeg har længe vidst, at det var et stort ønske hos min kæreste at få børn inden han blev 30 (hvilket han gør i år).

Vi har selvfølgelig haft snakken om, at det ikke var sikkert, at jeg kunne indfri hans ønske.

Men her er vi, han tæt på de 30, og vi er stadig lige lykkelige – gravid eller ej J

Anyway…… Naivt nok tror jeg, at jeg vil være en af dem, der bliver gravid dagen efter jeg har smidt mine piller.

Det viser sig dog hurtigt, at det ikke er sådan det er.

Slut februar får jeg min første menstruation i 1,5 år og næsten 4 måneder efter vi startede på projektet 😮

”Så…. Så må den være der. Nu kan jeg blive gravid”, tænker jeg.

Men nej. Der sker stadig ingenting.

Midt april, får jeg min anden menstruation.

Ægløsningstestene er negative og det samme er graviditetstestene.

HVORFOR SKER DER IKKE NOGET?

Frustrationerne vokser, men på den anden side så ved jeg, at der kan gå helt op til et år før, der sker noget.

Men altså….. Man har vel lov at håbe, det kan gå lidt hurtigere end det :p

Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at jeg nok skal blive gravid, men hvorfor tager det så lang tid?

Jeg vil løbende opdatere på, hvad der sker i vores projekt – hvad laver vi i vores hverdag, hvad gør jeg/vi for at øge mine chancer for at blive gravid, hvornår får vi ”aktivt” arbejdet på vores kommende barn ;), hvilket (indirekte) pres føler jeg og hvilke frustrationer/tanker går jeg med gennem hele dette forløb.

Følg med, og del meget gerne dine tanker omkring mine.

Jeg vil helt sikkert kunne lære noget.