Mor vs. Svigermor

Oplever I også en form for magtkamp mellem mor og svigermor?

 

6254371-frustrationer-i-parforholdet---1

Hold nu op, hvor det dræner. Særligt i løbet af de sidste par år har der udviklet sig en form for magtkamp mellem min mor og svigermor. Hvem var tilvalg og hvem var fravalg. Og jo længere tid min kæreste og jeg har været sammen, jo værre er det blevet. Jeg tror virkelig ikke, det er en kamp de hver især ønsker skal være der, men det er den.

Det er altid et specielt forhold, der er mellem mor og datten, det kan der ikke laves om på. Og min kæreste har altid haft et rigtig tæt forhold til sin mor, og det er i og for sig rigtig dejligt! Det skal siges, at jeg elsker både min mor og svigermor rigtig højt, men de er begge med til stille og roligt at ”ødelægge”, det er måske så meget sagt, men de er i hvert fald med til at påvirke mig som person.

Allerede for et år tilbage, hvor børn slet ikke var på tale, begyndte der at komme små hentydninger. ”Jeg skal have først at vide, når I skal have børn”, ”mormor vil altid have en fordel”, og begge giver udtryk for, at de allerede den gang frygtede, at den ene vil se barnebarnet mere end den anden   pain-pain-ache-headache-smiley-emoticon-000336-large

Hvad skal det ikke ende med, når de allerede inden vi selv er begyndt at snakke om børn, har frustrationer omkring, hvem der ser barnet mest?

 

Hvad gør vi som par?
Min kæreste og jeg snakker rigtig meget om denne problemstilling. Og det er nok mest, fordi jeg selv bliver påvirket i en sådan grad, at det bliver en magtkamp/konkurrence. Jeg er så opsat på at tilfredsstille alle parter, at det dræner mig for energi. Jeg har endda gået med tanken, om jeg overhovedet gider have børn. Jeg mener FOR REAL??!!! Skal min mor og svigermor virkelig have lov til at have så stor indflydelse på, om jeg har lyst til at få børn eller ej?? Men så slipper man for sure miner, når der tages beslutninger, der ikke lige passer den ene eller den anden. Puha, jeg synes godt nok det er svært.

Det er i disse situationer, hvor jeg bare ELSKER min kæreste!! <3 Han er så ”down to earth”, at han ikke gider bruge energi på at tænke over det. Han har virkelig lært mig meget, i den tid vi har været sammen. Det er vores liv, vores beslutninger. Hvorfor skal vi tage beslutninger ud fra, hvad andre synes vi skal gøre? Det er virkelig noget, jeg skal have i bagtankerne, når der bliver slynget diverse bemærkninger ud i rummet. Jeg ved de begge siger det med et smil på løben, MEN jeg ved også, at de inderst inde mener det. Det er derfor det er svært, og det er derfor jeg er så evigt taknemmelig for at have min kæreste. – Den her situation handler ikke om min mor eller min svigermor. Den handler om min kæreste og mig!