Må jeg godt have behov…?

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Jeg elsker mit job! Jeg er mor på fuld tid til verdens gladeste dreng, der elsker biler, bolde og bøger. Der er fuld gang i ham og han indtager livet med så stor en appetit og glæde at det er helt vildt smittende. Jeg er sikkert ikke den eneste der har det sådan med sit barn. Samtidig er jeg utrolig heldig at have muligheden for at gå hjemme med ham, og nyde ham, mens han stadig synes det er fedt at være sammen med mor (ak, det varer jo ikke ved…).

Det har været sindsygt lærerigt at blive mor og sindsygt udfordrende. Og en af mine store øjenåbnere har været at indrømme: jeg bliver udmattet af at være sammen med ham hele tiden… Av, det gjorde mig virkelig ked af det. Det er så modsætningsfyldt.

Jeg har brug for pauser, brug for ro og tid til mig selv. Det betyder ikke at jeg ikke elsker min søn overalt på jorden, elsker at være sammen med ham. Det betyder blot at jeg har egne, personlige behov også.

Min søn har aldrig sovet længe eller meget, og hans lure var i perioder meget korte, ca. 20-30 min., så jeg har været endnu mere træt af misundelse når andres børn har sovet 3-4 timer. Det er blevet meget bedre i dag. Men jeg kan stadig føle mig udmattet. Nu er han bare en duracell-kanin – han er alle vegne..!

Jeg har været flov over at føle mig udmattet og have behov for tid til mig selv. Hvor jeg glædede mig til hans lure så jeg kunne få en pause. Men så burde vasketøjet jo ordnes, der skal gøres rent, ryddes op o.s.v. Men det eneste jeg kunne tænke på var at smide mig på sofaen og slappe af på den måde der lige gav mening for mig den dag.

Samtidig med at jeg fulgte mit behov for at slappe af og lade op, dukkede tankerne op. Dem mange af os kan nikke genkendende til: alle andre tænker dårligt om mig, synes jeg er doven og forkælet, når jeg ikke stormer rundt og når en masse. Tankerne dukker blandt andet op fordi jeg ikke tjener penge, ikke bidrager til økonomien herhjemme.

Det har været så drænende at være på mentalt overarbejde oveni.

Det er vigtigt for mig at sige jeg at Elsker at være sammen med min søn, blandt andet også fordi dét er ren væren og i høj grad barnestyret leg og aktiviteter, hvor jeg ‘bare’ er med ham, det meste af tiden.

Men kender du de situationer hvor drænende tanker overtager styringen, dumper energien og humøret? Det påvirker jo også min søn, kæreste og alle andre i mit selskab. Det er her jeg kommer til at snerre eller bliver ekstra træt og uoplagt eller skælder ud. Jo vi er alle i dårligt humør af og til. Det skal der være plads til. Den form for dårlig humør der beskrives her er den hvor jeg ikke tør stå ved mig selv (mine følelser) og lader udefra kommende ting påvirke og styre.

Og så dukker flovheden op igen. Er jo røget direkte ned i offerrollen. Er det fedt? Nej! Jeg sidder bare rigtig godt fast i den og ved samtidig at den rolle har jeg ikke lyst til at lære min søn. Det gør mig ked af det.

Det er jo ikke særlig nærende eller glædesfyldt at være ked af min egen opførsel. Og jeg tog for længe siden et opgør med mig selv og har lovet mig selv at leve efter det der gør mig glad.

Selvom moderskabet er det bedste der er sket mig, så er der også behov, jeg er nød til at forholde mig til og tage mig af. Så jeg kan mærke glæden. Hver dag.