Close
Amning: Kampen jeg nægtede at tabe! Var den værd at vinde?
facebook pinterest twitter

Amning: Kampen jeg nægtede at tabe! Var den værd at vinde?

Avatar
nusommor 16 oktober 2017, 07:56

Min lille pige har levet af modermælk fra hun var 1 time gammel, indtil nu, hvor hun er 5 1/2 måned. Da hun jo nærmer sig de 6 måneder skal hun snart smage på grød. Tanken om det får mig til at ånde lettet op! Dét her amning har været et cirkus, og jeg tænker tit på, om jeg havde været en gladere og bedre mor, hvis jeg havde droppet amningen noget før. Jeg er helt enig i at “en god mor sidder ikke i brysterne” og jeg synes at alle mødre er fantastiske, om de ammer eller giver sutteflaske!

Når det så er sagt, lader det til at mange før eller siden oplever problemer med amningen.
Jeg synes desværre der er en tendens til, at forældre bliver anbefalet at gå over til flaske, så snart baby ikke bliver mæt, ‘strejker’ eller andet. Det er klart at baby (og mor) skal trives, men jeg synes det er synd, at der ikke er mere fokus på at holde amningen i live, hvis den ellers har fungeret det meste af tiden.

Hvorfor ikke slippe amning trods vanskeligheder?

Fordi jeg er stædig med stort S!

Amningen kom lynhurtigt op at køre, og fungerede de første 8 uger af Noria-Philinas liv. Hun med tog 200-300 g. på om ugen, hvilket var super godt, da hun ikke tog nok på inde i min mave. Jeg har altså ikke haft problemer med at få mælken til at løbe til, brystbetændelse, eller hvad der nu kan give problemer med at amme.

Da hun var omkring 2 måneder blev hun syg, og efter lidt tid med skrig og skrål, fandt vi ud af hun havde urinvejsinfektion (læs mere om det her), og det forklarede hvorfor hun nægtede at spise. De næste 8 uger kom amningen til at fylde ALT i vores hverdag. Jeg sad dag ud og dag ind med en elektronisk brystpumpe, for at holde produktionen oppe, drak utallige liter væske og spiste på livet løs. Det stressede mig, gjorde mig ked af det, og jeg følte virkelig at der var en dårlig stemning mellem mig og min datter. Det var jo hårdt at hun ikke ville spise, og det gav mig skyldfølelse og dårlig samvittighed.

“Skal hun ikke bare have noget modermælkserstatning”?

Nej! NEJ, blev der sagt. Jeg blev ofte spurgt om dét spørgsmål, og det gjorde mig så irriteret!
Er modermælkserstatning seriøst løsningen på alt?! 

Der er intet galt med modermælkserstatning, og der er intet galt med flaskebørn overhovedet! Det vil jeg gerne understrege! Men det gjorde mig irriteret at blive foreslået flaske, fordi problemet ikke lå i, at jeg ikke havde nok mælk, at Noria-Philina ikke havde korrekt sutteteknik eller andet. Det var som om, at der blev hentydet til, at jeg jo nok bare ikke kunne ernære mit eget barn via amning – det gjorde ondt, og folk skulle fandeme ikke få ret! Problemet var, at hun grundet sygdom og antibiotikabehandling havde mistet appetitten og havde vænnet sig til en meget lille volumen mad i sin mave, så det handlede om, at vække hendes appetit igen. Få gange prøvede vi at give hende noget af min mælk i en sutteflaske, hvilket hun ikke blev et bedre eller gladere menneske af – så modermælkserstatning havde nok heller ikke løst problemet.

Det tog 2 måneder, at få amningen til at køre igen!

“Koste hvad det vil” – sådan føler jeg lidt at det har været at holde fast i amningen, og sådan bør det selvfølgelig ikke være. Jeg synes ikke at man skal amme for en hver pris, ikke hvis det tager energien fra at være en god mor. Jeg ved, at jeg har været en god mor overfor min datter, selvom jeg har brugt (alt for) mange kræfter på at genvinde amningen. Da jeg stod i cirkusset vidste jeg ikke, at det ville ende med at tage 2 måneder, og jeg havde ikke sat noget tid på, hvor længe jeg ville forsøge. Men sjovt nok, den aften, hvor jeg besluttede mig for, at give op, blev dér hvor Noria-Philina søgte brystet, og herfra begyndte det gradvis at gå bedre. Havde jeg vidst, at det ville tage så lang tid, havde jeg (nok) ikke fortsat kampen. Alligevel havde jeg givet det langt mere tid, end man måske tænker er nødvendigt. Amning er altså ikke noget der løser sig selv på et par dage, det tager tid!

Missionen er fuldført!

Heldigvis fik en ammerådgiver mig til at indse, at dét jeg gjorde for min datter var i den bedste mening, hvilket hjalp utrolig meget på mine negative tanker og dårlige samvittighed. Det betyder ikke, at jeg en anden gang har overskud til at gøre det igen, eller at jeg synes andre bør gør det samme, men jeg synes at man har ret til at blive bakket 100 % op, særligt af sundhedsprofessionelle, hvis man inderligt ønsker at amme.

Skærmbillede 2017-10-15 kl. 21.34.46

[instagram-feed]