Far på barsel

Da vi i tidernes morgen skulle planlægge barsel, var jeg godt klar over, at min kæreste ville tage al den barsel han kunne få. Det vil sige, de 2 første uger sammen med mig og vores (dengang) nyfødte datter, og senere hen 10 ugers barsel alene med vores datter. Det betyder jo, at min barsel var kortere end den kunne have været, og de skarpeste knive i skuffen kan derfor regne ud, at jeg atter er på arbejdsmarkedet, imens min datter og far (ja, hendes far, ikke min – ha ha) går og hygger sig derhjemme.

 

Og hvordan er det så at stå op om morgenen og tage på arbejde, imens ens lille og store kærlighed er derhjemme? Jo, det er faktisk overraskende fint! Jeg havde troet, at det ville medføre store kriser for mit skrøbelige og pylrede mor-sind, men sandheden (om jeg vil det eller ej), er den, at det er godt for os alle at jeg, lidt mod min vilje, har ladet ‘far’ tage barsel – det er jo i øvrigt ikke noget jeg har ‘ladet’ ham gøre, det er et valg han har taget, og jeg bestemmer jo ikke alt, desværre 😉 Han har en anden selvsikkerhed end jeg selv, og derfor et andet overskud der gør, at vores lille musling stadig trives i stor stil. Far-Daniel har hele tiden været ligeså god for Noria-Philina som jeg – også selvom jeg har ageret mælkebar og madmor i hele hendes 1-årige liv. Det betyder ikke, at hun ikke er mor-syg, men det betyder at hun er mor-og-far-syg, og det er jo ret praktisk at hun er ligeglad med hvem af os der er til rådighed.

 

Jeg er slet ikke typen der har frygtet at kede mig under min barsel, i det hele taget keder jeg mig ALDRIG. Jeg derimod sætter tid af i min kalender til at kede mig, fordi det så sjældent er en mulighed. Jeg er en perfektionistisk tornado der konstant har to-do lister så lange som børns juleønske-lister, og derfor troede jeg, at jeg ville blve ulykkelig over ikke at være på barsel længere. Jeg er ikke i tvivl om, at jeg trives så godt i min nye hverdag, fordi jeg er rigtig glad for mit job hvor tiden bare flyver afsted, og fordi jeg ved, at min datter har det rigtig godt derhjemme med sin far. Jeg håber inderligt at det fortsætter når min kæreste selv skal tilbage på arbejdsmarkedet og når vores datter starter i vuggestue. Heldigvis er vi begge så glade på Noria-Philinas vegne over den vuggestue hun skal tilbringe tid i, så hvis vi kan bevare roen, er der stor chance for, at den smitter af på hende – siger de kloge..