Lær os bedre at kende :)

Til dig der læser med, er det måske rart at vide lidt mere om mig og hende det hele handler om, min lille pige, Noria-Philina. Jeg har skrevet lidt kort om mig selv under min profil, men det bliver man nok ikke meget klogere af – det kan du læse her.

Om NuSomMor

26 år, kærester (forlovet) med Daniel, bor i lejlighed i Hellerup lige på grænsen til Østerbro. Dermed lever jeg og vi storbylivet, heldigvis bor vi tæt på vandet, og i det hele taget er vi rigtig godt placeret ift. offentlig transport, institutioner, natur, trafikkaos (Strandvejen med al dens larm!), indkøbsmuligheder osv osv.

Man kan næsten sige vi bor i kollektiv – det vil sige, at mine forældre bor i samme lejlighedsbygning som os, ligeså gør min søster, svoger, nevø (7 år) og niece (snart 3 år), og sidst men ikke mindst bor Daniels lillebror her også! Det er rart og giver en vis tryghed at vide, at der altid er nogen i nærheden, og at ens naboer er ens familie. Der bliver udvekslet en del mad på kryds og tværs og selvfølgelige hyggelige og spontane stunder. Dog betyder det ikke, at jeg/vi bliver særlig meget aflastet ift. vores lille datter. Jeg er, som tidligere beskrevet, lidt af en løvemor (det kan du læse om her) og vil gerne det hele selv. Jeg håber jeg en skønne dag bliver bedre til, bare at give lidt slip på det hele, og ligge ‘kan selv, vil selv’ fra mig.

‘Rikke, you are an Ironman!’
Jeg er uddannet Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed, men er nu på barsel. Jeg har tidligere haft læst til sygeplejerske, hvilket var min drøm siden 7. klasse, men jeg måtte erkende, at jeg ikke er stærk nok til at håndtere de hårde sider af dét at være sygeplejerske.

For ca. 4 år siden løb jeg mit første halvmarathon, og jeg blev fuldstændig betaget af løb og ville bare endnu mere! Derfor tog Daniel og jeg til Paris (med min og Daniels familie som heppekor) og løb vores første marathon. Da vi kom hjem deltog vi også i Copenhagen Marathon 5 uger efter. Og et par måneder efter tog vi også et marathon i Odense. Vi begyndte at dyrke Triatlon, købte våddragter og tri-cykler, og et år efter krydsede vi begge målstregen ved Copenhagen Ironman! Det var nogle hårde, men fede år, hvor træning fyldte alt – hvilket vi heldigvis var enige om.

Ufrivillig barnløs
Jeg havde i de år vi trænede ingen menstruationscyklus, og heller ikke ægløsninger. Derfor startede vi i fertilitetsbehandling dagen efter Ironman. Det kan du læse mere om her. Det betød, at træningen for mit vedkommende skulle ligges mere eller mindre på hylden – I Guder det var svært! Fra at træne ca. 15 timer om ugen, skulle jeg ned på et par timer om ugen, og løb skulle jeg droppe. Det tog mig lang tid at ligge på hylden, på trods af at fertilitetsbehandlingen var i gang. Man kan nærmest sige at jeg modarbejdede behandlingen, men mit hoved kunne ikke følge med, og omstille sig så hurtigt. Vi blev gravide et år efter, nåede at opleve en abort og flere mislykkede forsøg.

Idag står vi på den anden side, med vores datter, som den største og vigtigste medalje vi nogensinde har kæmpet for! Under graviditeten lykkedes det mig at inddrage træning som en del af min hverdag helt frem til fødslen, og meget kort tid efter fødslen var jeg klar igen. Dog ammer jeg stadig min datter fuldt ud (hun er 5 mdr.) og jeg skal derfor huske på, at min krop stadig arbejder hårdt og at jeg lige nu deler den med hende. Det er til tider lidt svært oppe i mit lille hoved, men jeg vil gerne gøre det for hende. Hver ting til sin tid.

Mine interesser
Det giver nok sig selv at træning er en af dem. Derudover elsker jeg at lave mad og bage! Jeg synes det er super kedeligt at se TV, så jeg slapper af ved at være i køkkenet, motionere, skrive blogs, tegne og nusse rundt i lejligheden og gøre mit hjem hyggeligt. Sidst men ikke mindst holder jeg meget af at være sammen med familie, veninder, venner, mødregruppe og kæreste.

Skærmbillede 2017-10-07 kl. 15.02.36

Om Noria-Philina

6. maj 2017 kom vores lille IVF baby til verden. Vi havde vidst siden 14+0 at det blev en pige. Jeg havde altid troet, at en evt. kommende datter skulle hedde Augusta. Desuden hed min mormor Ina, og jeg vidste at det skulle blive et mellemnavn. Af en eller anden årsag har jeg dog altid set mig selv blive mor til en dreng. (Det betyder ikke, at jeg helst ville have en dreng, men blot det jeg så for mig). Jeg er vild med drengenavnet Nor, men lige for tiden er der så mange der hedder det. Jeg fandt derfor på at bruge Nor i min datters navn, hvoraf Noria stammer fra. Vi synes ikke Noria-Ina klinger særlig godt, så får at inddrage Ina endte vi på Philina. Dermed hedder vores datter Noria-Philina, det er langt og specielt – men vi elsker det, og for os giver det ikke mening at hun skulle hedde noget andet. Vi fandt på navnet helt tilbage til uge 15 i graviditeten.

I skrivende stund er Noria-Philina 5 måneder. Det vil sige, at hun jo stadig er ret ny, og at vi derfor stadig er ved at lære hinanden at kende. Hun ændrer sig jo nærmest fra sekund til sekund, og alligevel synes jeg, at vi har en ret fin fornemmelse for hvad hun er for en. Selvfølgelig efterlader hun os af og til som et par to store spørgsmålstegn, hvor vi ville ønske vi kunne hyre en tolk – for sådan en lille størrelse har godt nok nogle humørsvinginger fra det ene øjeblik til det andet, og det er ikke altid til at forstå hvad hun så vil.

Hun er en dejlig, glad og alt i alt mild baby. De første 2 måneder af hendes liv var hun meget rolig (særligt hendes sind), men idag har hun virkelig fået karakter, og det er tydeligt at hun har arvet sin mors temperament. Hun var en lille mus på 2592 g. fordelt på 49 cm. Hun kom 5 dage før termin, da man valgte at tage mit vand, fordi hun siden 3. trimester ikke tog nok på og til sidst hoppede ud af sin kurve. Mere om det senere, i en blog om min graviditet. Desværre blev hun som 3 måneder gammel indlagt på hospitalet grundet en urinvejsinfektion der krævede antibiotika-behandling i 2 uger. Det tog hårdt på vores alles kræfter, og vi havde store udfordringer med hendes appetit og min amning – men vi kæmpede derud af, og vi sejrede!

Den dag idag er hun stadig lille af sin størrelse, men hun trives og er akkurat som hun skal være.

Håber det gav et indblik i hvem vi er – og ellers er spørgsmål velkomne!

FullSizeRender