Løbe med baby i babyjogger..

billede 31-12-2017 10.54.11

Nytårsdag løb vi halvmarathon i København med vores datter i en babyjogger eller løbevogn om man vil. Det var der i øvrigt mange andre der også gjorde.

Et par damer bag os løb og snakkede om, at der var mange der løb med babyjoggers, og at det er åndssvagt. Jeg blev så irriteret over det! Nu ved jeg ikke hvorfor de synes det er en dårlig ide, det kan jo både være fordi de synes at de fylder for meget, men det kan også være at de synes det er synd for børnene.. eller noget helt tredje.

Træning var en stor del af vores livsstil inden vi blev forældre, og er det stadig, men efter vores datters ankomst er der sket en markant ændring i forhold til træning. Jeg troede, at jeg ville sætte Noria-Philina i løbevognen så snart hun var 4 måneder og at jeg ville løbe rundt hver eller hveranden dag. Men sandheden er den, at jeg slet ikke synes at det skal ‘gå ud over’ hende, at vi har behov for at træne. Derfor har løbevognen bare stået og ventet på at blive brugt, og vi har hver især klaret vores træninger, uden at hun har været en del af det. Den ene af os har været hjemme med hende for at lege, imens den anden har været afsted.

Nu er det sådan, at hun er 7,5 måneder og de seneste år har vi haft tradition for at løbe halvmarathon både den 24. og den 31. december. Da Noria-Philina altid sover 2-3 timer i hendes første lur, betyder det at hun kunne være med på løbeturene i sovende tilstand. Dermed var det altså ikke hendes vågentid/legetid/spisetid/kysse-krammetid det gik ud over. Til nytårsløbet sov hun faktisk stadig da vi kom i mål, og for at tilgodese hende og lade hende sove ud, løb Daniel hjem til vores lejlighed med hende, imens vi andre tog bilen.

Jeg har efterhånden fundet ud af, at jeg ikke 24/7 kan afskærme hende fra almindelige dagligdagsaktiviteter i og med, at bliver mere og mere vågen i løbet af dagen. Det betyder, at hun foruden leg, spisning samt kys og kram også må lære at oprydning, bad, madlavning, motion og mange andre praktiske ting, er den del af den virkelige verden. Vi sørger for at gøre det meste når hun sover, mens vi også prøver at inddrage hende i nogle af de praktiske aktiviteter der kan være interessante og lærerige for hende at deltage i.

Så tilbage er der bare at sige god træning og godt nytår!