Close
Få succes som blogger
facebook pinterest twitter

Få succes som blogger

23 april 2011, 09:34

Få succes som blogger på Min-Mave

Har du en blogger i din Mave, så er Min-Mave stedet for dig 😉

Du skal stadig knokle, hvis du vil have succes som blogger, men Min-Mave tage dig i hånden og hjælper dig på vej.

 

Ikke så let som det ser ud

Når man ser bloggere som Mascha Vang i de kulørte blade, kan man meget let få den tanke, at blogging er en smutvej til berømmelse og luksusvarer.

Det er det bare ikke.

Det er faktisk benhårdt arbejde at være blogger, og langt de færreste kommer til et niveau, hvor de kan tjene en reel månedsløn på at blogge.

Derfor er det vigtigt at man rent faktisk brænder for at skrive om sit liv eller hobby – ellers bliver det hurtigt surt at være blogger.

Men når det er sagt, så er Min-Maves blog, den bedste hjælpende hånd, til at kickstarte din blogkarriere.

 

Det gør Min-Mave for dig som blogger

På Min-Mave bloggen skal du stadig knokle, for at levere indhold af høj kvalittet, men til gengæld sørger vi for alle de praktiske ting, så du kun skal fokusere på at blogge.

Derudover har vi et af Danmarks største online medier tilknyttet, hvilket betyder at dine blogindlæg bliver eksponeret for 500.000 brugere.

Derfor er vi den hurtigste vej til at få momentum, hvis du er seriøs omkring blogging og gerne vil opnå en stor læserskare og mulighed for indtjening på din blog.

 

Det gør vi for dig

  • Vi opretter din blog for dig og sørger for webhosting
  • Vi klarer alt salgsarbejdet for dig
  • Vi markedsfører din blog via vores interne medier

 

Skrivetips

Internettet er fyldt med indhold, og derfor er du som blogger i skarp konkurrence om læserne med andre bloggere og internetmedier.

Derfor kan det betale sig at bruge tid på at skrive godt indhold, arbejde med søgemaskineoptimering og bruge tid på at markedsføre din blog.

 

Overskrift + billede er det vigtigste

Alle undersøgelser viser, at det vigtigste for læsertallet på din blog er dit billede og din overskrift.

Derfor kan det betale sig at lægge 50% af din arbejdstid med bloggen her.

Men du behøver ikke gøre hele arbejdet selv.

På internettet kan du finde gode gratis guides som fx 52 headline hacks, der kan hjælpe dig med at sammensætte en effektiv overskrift på din blog.

E-bogen er skrevet af Jon Morrow, der driver en fremragende blog og at blogge og få succes med sin blog.

 

Google er din bedste ven

Selvom Min-Mave synliggør din blog i flowet, så er din allervigtigste trafik drivende kraft Google.

Derfor kan det betale sig at skrive indlæg, der øger din chance for at blive fundet der.

 

Hurtige tips til søgemaskineoptimering

#1: Skriv lange tekster (gerne helt op mod 2.000 ord)

#2: Brug originalt video og billedmateriale

#3: Link til dine andre relaterede blogindlæg (det kaldes krydslink)

#4: Sørg for at dit søgeord forekommer i din overskrift, de første 200 ord af dit indlæg og i en H2 overskrift.

#5: Brug dit SEO Yoast plugin til at optimere dit indlæg.

#6: Rediger din URL inden du gemmer første gang.

 

Markedsfør din blog

For at dine læsere lettere kan finde dig, er det en god idé at markedsføre din blog.

 

Det kan du gøre ved fx:

  • At dele dine blogindlæg på dine sociale medier.
  • At skrive gæsteindlæg på andre blogs og derfra linke til din blog.

 

Sådan tjener du penge

Som udgangspunkt skal du have minimum 20.000 sidevisninger på din blog om måneden, før du kan ansøge om at blive eliteblogger på Min-mave.

Når du har opnået det, kan du sende en ansøgning til os om at blive eliteblogger på Min-Mave og tjene penge på din blog.

Hvis du bliver ansat som blogger for Min-Mave, laver vi en kontrakt.