Den kommende fødsel

Screenshot_20180227-100844

I søndags blev min skønne Thor 2år ♡

En skøn dag hvor vi koncentrerede os om familien og rigtig hyggede os med kage og boller. Vi mindedes de 2år der var gået og nød at se Thor lege rundt med sin fætter og kusine.

Men samtidig var det også en hård dag at komme igennem! Det var ingen drømmefødsel vi var igennem dengang. Hver gang jeg så på uret i søndags, blev jeg mindet om hvor jeg havde været for 2år siden. Jeg kunne få lov at genopleve alle minderne: da veerne gik i sig selv, da de tog vandet, udvidelsen og de efterfølgende timer i helvede, hvor min krop forgæves kæmpede med en stjernekigger som ikke kunne komme igennem bækkenet. Vagtskiftet, som udgjorde dagens positive vendepunkt, og det efterfølgende akutte kejsersnit, som var en fantastisk forløsning.

Han var det hele værd! Men selvom jeg blev mor til min fantastiske dreng, vil jeg stadig beskrive dagen som den værste i mit liv.

Jeg er gravid igen, med vores 2. og sidste barn, og fødslen har selvfølgelig fyldt meget for mig. Jeg vil virkelig gerne gøre min dreng til storebror, men kunne jeg springe graviditeten og fødslen over, havde jeg gjort det. Jeg frygter den fødsel mere end noget andet!

Min søde læge valgte meget hurtigt at kategorisere mig sårbar gravid, da jeg blev ramt af en efterfødselsreaktion oven på oplevelsen sidste gang. Ikke at jeg har behov for ekstra besøg ved hverken jordemoder, læge eller lignende. Men jeg ville rigtig gerne i kontakt med den samme sundhedsplejerske som sidst og var lidt bekymret for at ende hos en jordemoder jeg kommunikerede dårligt med igen.

Her 100 dage før termin kan jeg kun sige jeg er blevet positivt overrasket! Min fødselslæge er en varm og kærlig kvinde, der lytter og prøver at finde den optimale løsning. Og jeg er kommet i kendt jordemoder team, hos bl.a. den fantastiske jordemoder som reddede min dag for 2 år siden.

Selvom jeg oprindelig var mest tilhænger af et planlagt kejsersnit, har de givet mig mod på at prøve igen.

Jeg fik bevilliget planlagt kejsersnit uden overhovedet at skulle bede om det og lægen brugte god tid på at forklare de risici der var, ved både kejsersnit og den naturlige fødsel. Valget var mit og der var intet press. Jeg skulle blot tage hjem og snakke med min mand, så vi sammen kunne finde den rette løsning.

Efterfølgende fulgte vores jordemoder op og fortalte om hvad dem naturlige fødsel ville indebære (nu jeg har været skåret op) og hvilke muligheder jeg havde. Jeg var overrasket over hvor langt de ville gå for at give den gode oplevelse og hvor fleksible de var i deres planlægning.

Jeg kan nå at skifte mening mange mange endnu, men efter at have snakket med disse 2 kvinder, har jeg fået mod på at forsøge igen. Reelt føler jeg mig fuldstændig sindssyg, at jeg vil sætte mig selv i dem situation igen, men det ville være en kæmpe sejer hvis det lykkes!

Sidst gik jeg 13 dage over tid og min mavefornemmelse havde det ikke godt med at lillebror skulle tages ud 3 uger tidligere. Ej heller kunne jeg helt forene mig med tanken om at kende min søns fødselsdag på forhånd. Måske ender jeg med akut kejsersnit igen, men det må tiden vise.

Lige nu forsøger jeg bare at nyde sparkene og livet i maven. Når veerne starter, må jeg se hvordan det hele går. Måske panikker jeg, måske går det hele som det skal. Jeg har en dreng der har brug for sin mor denne gang og det har fyldt meget i min beslutning. Går alt som det skal, vil den naturlige fødsel være det bedste valg for min krop og det er det jeg har valgt at prioritere.

Vi glæder os til lillebror er ude – knap så meget til han skal ud. Og tager tingene som de kommer.

Min jordemoder har en fantastisk indstilling på det område, så jeg føler mig tryg. Så tryg at jeg ikke længere ligger vågen om natten, ved tanken om at skulle føde igen.

Om ikke andet er det det hele værd!