Ingen lyserøde indkøb

Vi venter vores 2. og sidste dreng. Og ligemeget hvor lykkelig jeg er over at skulle være mor til 2 drenge, kan jeg også mærke et lille stik i hjertet over det.

Jeg er en kvinde der elsker det feminine! Og som priser og støtter 4. bølge feministernes kamp, for at gøre det acceptabelt at have det super feminine ydre. Ikke at min morkrop, og pt store gravide mave, vidner om dette … hver ting til sin tid.

Må indrømme jeg altid havde set mig selv som mor til en pige. En fantastisk lille skabning, som både ville have alle mine feminine sider, men som (ligesom sin mor) var en god jyde der ville kunne vende op og ned på et stykke værktøj og køre MTB i stiletter. En lidt naiv drøm, der nok bunder i at jeg stort set kun har været vant til at have piger omkring mig.

Kønsscanningen bød på en fantastisk lille dreng og det gjorde den også her anden gang. Første gang lod jeg mig ikke mærke med det, men anden gang kostede det et par tudeture i tiden efter.

Jeg var lykkelig over at min dreng fik en lillebror – to brødre der kan vokse op sammen og have en masse fælles interesser. Og da min dreng er den kærligste lille dreng, som jeg stadig kan blive helt overvældet over kærligheden til, kunne jeg kun være lykkelig over at skulle have en mere ♡

Men samtidig var der et lille stik. Jeg ville aldrig komme til at købe lyserødt, jeg ville ikke skulle ordne håret på min lille pige, aldrig skulle i kjolebutikker for at vælge kjole til lancier og bryllup og aldrig blive mormor. Det er en underlig sorg, men det gør den ikke mindre virkelig.

Det er et emne der ikke er særlig stor forståelse for. Mange forstår ikke man kan føle et savn, når man nu får et sundt og rask barn. Og endnu flere kan ikke forstå den dobbelthed der er i at jeg på den ene side er lykkelig for at skulle have en dreng mere, men modsat føler sorg over aldrig at opleve en datter. Selv min dejlige mand har svært ved at forstå de følelser jeg oplever, da han bare er lykkelig over at vi skal have et barn ♡

Det er følelser når de er bedst (eller værst). De er fuldstændig ulogiske og irrationelle, de er svære at sætte ord bag. Men de er også lidt forbudte at tale om, da køn, roller og forskellighed jo virkelig er politisk ukorrekt og tabu at tale om.

Jeg 22 uger henne glæder jeg mig til en dreng mere! Så må jeg selv drukne mig længere ned i det lyserøde, når jeg engang slipper af med babymaven og stille og roligt kan finde min egen krop igen.

Men savnet over en pige vil nok altid ligge inderst i hjertet.