Positiv livsindstilling

Jeg indrømmer: med 9 uger til termin og en 2årig i det trodsige, morsyge hjørne, er det svært at bibeholde den positive indstilling. Men jeg prøver!

Tror det var et blik rundt på de lidt ældre generationer i familien, der fik mig til at indse noget: Jeg ville ikke være bitter og jeg ville ikke fortryde de ting jeg ikke fik nået i livet. Tværtimod! Jeg ville være som min mors livsglade  (og kageglade) faster, som sluttede livet at med et “Det er godt nok alt sammen”.

Jeg skal være den første til at sige livet ikke altid har været let eller sjovt, jeg har været igennem alvorlig stress, depression og har nogle tunge oplevelser med i bagagen.

Men med lidt dårlig humor, kan det meste drejes i en positiv retning og man vælger heldigvis selv, hvilke ting der skal have lov at fylde i ens liv ♡

Ting jeg alligevel ikke kan ændre på, har jeg for længst lært at sige pyt til.

I øjeblikket kan jeg godt mærke fødslen og angsten rykker tættere og tættere på. Har også måtte kaste håndklædet i ringen og acceptere min grænse var nået. Jeg er fuldtidssygemeldt med stress på 2. Uge og først lige nået et punkt hvor det ikke længere er dagligt jeg græder.

Jeg er bange! Bange for fødslen og bange for tiden efter. Men jeg er også fortrøstningsfuld og kæmper mig igennem dagene, især ved hjælp af humor. Ligemeget hvor meget jeg frygter fødslen, kan jeg ikke gøre noget for at undgå den. Trøster mig ved tanken om at man endnu ikke har hørt om et barn der blev derinde 😉

Om ikke andet er der en slutdato på det her!

Min skønne mand gør også sit for at bringe et smil frem. På den ene side er han den støttende, kærlige ægtemand som booster mit selvværd og trøster mig. På den anden side er han den skønne, øretæveindbydende møgunge der kalder mig “planetslugeren” og driller mig kærligt med min vraltende gang og manglende evne til selv at komme op fra sofaen.

I dag er en plus-dag! En af de dage hvor jeg er lidt happy-go-lucky og ikke kan tænke negativt.

En af de dage hvor man kigger på vægten og tænker “yes jeg holder min kurve” … selvom man måske ikke burde være glad for at have rundet de +17kg.

En af de dage hvor jeg kigger på min mave, i spejlet, og glad kan konstatere der ingen strækmærker er komme denne gang … der ville også umuligt være plads til flere efter sidste graviditet!

Og en af de dage hvor jeg glædeligt tager de mange spark i blæren, da betyder det ikke er lungerne der skal have tur i dag.

Reelt tror jeg bare jeg er virkelig overtræt og udkørt efter de mange nætters manglende søvn. Men det giver en fantastisk følelse af overskud – og takket være søvnløsheden er jeg nået virkelig langt i candy crush 😉