Close
“Gravid – og vil ikke vide kønnet.”:
facebook pinterest twitter

“Gravid – og vil ikke vide kønnet.”:

Avatar
plantemama 30 oktober 2017, 18:49

Mig og min kæreste besluttede os for at vi ikke ville vide hvad kønnet på vores første barn var. Eller for at være helt ærlig var det min kæreste som syntes at vi ikke skulle vide det. Jeg selv var overdrevent nysgerrig. Men kunne godt mærke at det betød mere for ham ikke at vide det, end det betød noget for mig at vide det. Så jeg gik med til at vi skulle vente til fødslen med at få den store nyhed.

Igennem graviditeten mødte jeg mange reaktioner som var positive, og mange som var meget overrasket over vores valg. Det fik jeg mig til at tro at de fleste nu om dage får besked imens de er gravide. Hvilket jeg også sagtens kan forstå, for nøj det var lidt svært at skulle sige ”nej tak” da damen til skanningen spurgte om vi ville vide kønnet på vores barn.

Men noget andet som overraskede mig var hvor ivrige mange mennesker var for at gætte kønnet. Hvilket egentlig var helt fint med mig. Gæt bare løs, tænkte jeg tit. For i sidste ende får vi først endeligt besked når baby bliver født. Men jeg husker en episode med en massør jeg gik hos, hvor hun spurgte mig ved vores første møde om det var en dreng vi skulle have. Jeg fortalte hende at vi havde ønsket ikke at få det at vide før fødslen, men overraskende nok fortsatte hun. Hun fortalte at hun var helt sikker på at det var en dreng, og at sådan noget med at vide kønnet ud fra hvordan kroppen så ud var hun mægtig god til. Det var pludselig som om at hun slet ikke havde hørt at jeg netop havde fortalt at vi ikke ønskede at vide det.

Men det rørte mig ikke synderligt på det tidspunkt, da jeg jo ikke personligt havde et stort ønske om ikke at vide det. Stod det alene til mig havde vi jo fået det at vide ved en tidligere skanning. Men da jeg gik hjem derfra undrede det mig meget, hvordan hun næsten stædigt havde holdt fast i at fortælle mig hvad køn vores barn var. Hun sagde det nærmest med stolthed i stemmen. Som om jeg skulle være imponeret over hendes evne til at gætte kønnet. Men hvad nu hvis det havde været mit store ønske ikke at vide kønnet. Hvis det havde stor betydning for mig at vente med denne overraskelse. I sådan et tilfælde syntes jeg faktisk det var lidt uhøfligt af hende at blive ved med at fortælle mig hvad vi skulle have. Især når jeg lige havde fortalt at vi havde valgt ikke at få det at vide.

Nå, men nu er vores guldklump født og vi fik endelig vished om hvad kønnet så var. Og det blev en dejlige lille dreng. Så hun havde jo ret, hehe.

Men man kan sige, I sidste ende kan resten af verden jo gætte løs lige så meget de vil, det er jo kun gætterier. Sandheden forbliver ukendt indtil man til slut står med barnet i armene.

Hvad tænker du om emnet? Valgte du/I at få kønnet at vide eller ville I vente? Og hvad oplevede du at få af reaktioner på dit/jeres valg?

 

Tak fordi du læste med 🙂