Close
Ingen julegaver til baby?
facebook pinterest twitter

Ingen julegaver til baby?

Avatar
plantemama 20 december 2017, 15:34

Det er jo meget oplagt at tale om legetøj netop nu hvor julegaverne skal købes og pakkes op juleaften.

Hjemme hos os er vi ikke så meget til legetøj i store mængder. Da jeg stadig havde lillemanden inde i maven havde jeg en ide om at han kun skulle have legetøj der kunne være i en bænk vi har. Den er meget lille (børnebænk) og der kan måske være ti stykker mindre legetøj i. Det blev dog hurtigt nedstemt af familien idet at de ønsker at give den lille nogle dejlige gaver i ny og næ (og det er selvfølgelig ment med masser af kærlighed fra deres side – ingen negative bagtanker).

Og ja, det kan nok være ret så svært at holde antallet af legetøj nede på et minimum tænker jeg. For heldivigvis er vores søn omgivet af dejlige mennesker som ønsker at give ham dejlige ting.

Jeg tænker bare om det mon også er så nødvendigt med alle de ting? Kan børn rumme alt det legetøj? Kan det blive for meget med alt det de får? Kunne man give dem gaver på en anden måde?

Kunne man give dem et stykke legetøj til jul (i alt) ? Og ville det være realistisk at holde antallet af legetøj i hjemmet nede på et minimum? Måske 10 stykker i alt?

Jeg har ikke lyst til at vores hjem skal være proppet med legetøj. Og jeg ønsker ikke at støtte det overforbrug der ødelægger miljøet. Og jeg tror i sidste ende ikke på at tomme ting gør os lykkelige. Et stykke legetøj i ny og næ kan sagtens skabe glæde. Men legetøj i store mængder skaber ikke lykkelige børn. Det tænker jeg ikke i hvert fald. Så herhjemme vil vi prøve at holde fast i den (nogenlunde) minimalistiske tankegang. Både når det gælder os voksne, men også når det kommer til vores søn.

Hvad tænker du? Hvad gør I hjemme hos jer?

Tak fordi du læste med 🙂