Close
Mor og far på eventyr
facebook pinterest twitter

Mor og far på eventyr

Avatar
roedhaarederedeligheder 23 marts 2018, 12:08

Da K og jeg blev gift i november måned var den ene gave et slotsophold – dvs. en overnatning på et slot et sted i Danmark. I februar måned fandt vi ud af at fristen for at få den brugt var 31. marts, og så måtte vi jo skynde os at finde ud af noget.

Og nu nærmer tiden sig og vi skal snart afsted. På mandag tager vi på voksentur bare K og mig.

Selvom jeg glæder mig til noget alene tid med K må jeg indrømme at jeg aldrig har haft så splittede følelser før. Ikke på grund af slotsopholdet men fordi vi skal være væk fra Munken i længere tid end nogensinde før. Ovenikøbet også en hel nat! Planen er umiddelbart at vi kører over til mine svigerforældre mandag morgen/formiddag, er der lidt tid sammen med Munken så han lige kan varme op overfor sine bedsteforældre. Vi reger med at køre igen omkring middag. Dagen efter tager vi nogle hyggelige timer sammen i Århus, og kører først derefter tilbage mod svigerforældrene. Vi regner derfor med først at være tilbage hos svigerforældrene hen af eftermiddag, og skal derfor være væk fra munken ikke bare være væk et par timer eller en nat, men næsten to hele dage (sådan føles det i hvert tilfælde).

Og det er så der de splittede følelser kommer i spil.

Som sagt glæder jeg mig selvfølgelig til at have så lang tid hvor K og jeg kun skal fokusere på hinanden. Hvor vi kan pleje vores forhold, slappe af, og få godt med søvn. På den anden side er det første gang vi skal være væk fra Munken i så lang tid.
Han er vant til at blive passet, men udover dagplejen er det ikke noget der normalt sker. Han blev passet den nat vi fejrede vores vielse, og i nogle timer når vi har været i Sønderjylland. Men han er aldrig før blevet passet om natten uden at vi har været der når han våger. Og han har aldrig prøvet at være væk fra os begge i så mange timer. Jeg har før haft ham med til Sønderjylland i en weekend uden K, men der har altid været en af os.

Normalt tager Munken det fint at blive passet, og jeg er sikker på at han også nok skal tage det fint selvom det er så mange timer. Jeg stoler blindt på at mine svigerforældre ved hvad de laver- Jeg stoler desværre ikke helt på at mig og K kan klare det.

Jeg frygter at vi (jeg) kommer til at bruge meget tid på at bekymre os.

At vi bliver de forældre der konstant har bedsteforældrene i telefonen for at høre hvordan det går med snullepuller. Jeg vil selvfølgelig gøre alt for at det ikke skal gå sådan. Jeg vil tillade mig selv små øjeblikke, men ikke give efter for ubegrundede bekymringer. (Lettere sagt end gjort er jeg sikker på). Det skal være L og K der er i centrum, vi skal ikke ”bare” være er mor og far. Og så regner jeg med at bedsteforældrene sender små updates som kan holde mor-monstret i skak.

Desuden er jeg sikker på at når vi er hjemme i lejligheden igen tirsdag har vi ikke taget skade. Og inden Munken skal sove skal vi ligge og hygge i sengen og bare være sammen. Jeg er sikker på at Munken tager det hele i stiv arm. Og så glæder mig allerede til der helt specielle smil han sender os når vi har været væk lidt. Det smil jeg også får når jeg henter ham i dagplejen.

Men indtil da. Ja hvem ved. Mummy-tears incoming.

Faktisk får jeg tårer i øjnene og en knude i halsen ved tanken om at vi skal være væk fra Munken så længe. Men næste uger er det påske. Påske betyder mere end rigeligt med tid til at vi alle tre kan hygge. Og det er perfekt når vi skal være væk fra hinanden mandag og det meste af tirsdag.

Og mon ikke jeg så kan skrive et oplæg om hvordan det faktisk gik… Og hvor mange tårer mor her måtte give efter for…