Close
Tilbageblik: Gylpemonstret fra babyland
facebook pinterest twitter

Tilbageblik: Gylpemonstret fra babyland

Avatar
roedhaarederedeligheder 15 januar 2018, 09:00

Gylpemonstret fra babyland

Da Munken var yngre var han gylper. Ja, han var næsten mere end det, han var et gylpemonster. Uanset om han spiste meget eller lidt, om han fik mad ofte eller lidt sjældnere, om maden blev slugt eller spist stille og roligt fordi den blev givet før han mærkede sult, ja så gylpede han. Man hører ofte, at gylpebørn ikke må ligge på maven lige efter de har spist, og at de har bedre af at blive holdt opret når de har spist i stedet for at blive lagt med det samme. Man hører ofte at de skal holdes lidt i ro efter måltidet, og at man skal vente ca. 30 minutter før de må tumle for at undgå gylpen – en masse fis hvis du spørger mig. – Gylpen flød fra Munken uanset hvad vi gjorde, hvordan vi gjorde det, og hvornår. Det eneste tidspunkt han hurtigt holdt op med at gylpe var om natten når han sov. Resten af dagen, i barnevogn eller på gulvet, i vores arme eller i skråstol, ja der flød gylpen fra ham.

Jeg skriver flød, til tider så fløj den, ja den fløj langt over skulderen og ned på gulvet uden overhovedet at ramme vores tøj.

At gylpen hurtigt holdt op om natten betyder selvfølgelig ikke at han ikke gylpede om natten, men om natten var i så lille en mængde at vi ikke ænsede det fordi det var så lidt sammenlignet med resten af dagen.

Faktisk, så ligger han, selv i dag hvor han er 6 måneder, altid med en stofble under ansigtet, og vi har altid en stofble indenfor armslængde, for den skal nok blive brugt. Den er ikke så ofte brugt mere som den var da han var yngre, men det sidder dybt i K og jeg at have stofbleen tæt på til hvis den skulle blive nødvendig..

Munken gylpede så meget at smække, stofbleer og bodyer altid var en mangelvare uanset hvor meget vi vaskede. De føromtalte stofbleer lå ikke kun under hans hoved, men også strategisk plaseret skråt hen over hans krop op over den ene skulder – hvilken afhang af hvad side han så til. På den måde kunne kluden opfange gylpen inden den nåede kluden under hans hoved, og på den måde undgik vi at han ”sejlede i sin egen sø”.

Dengang brugte jeg meget tid på at ønske jeg kunne hjælpe ham, men vi kunne intet gøre andet end at give ham tørt tøj på, i lang tid talte jeg ned til han blev 4 måneder, så han kunne begynde på fast mad, for så ville det, forhåbentligt, blive nede oftere, fordi det var mere fast eller tykkere.

Vi prøvede alt, vitterligt alt. Munken sov fantastisk om natten på det tidspunkt, men vi fik at vide, vi skulle vække ham, han måtte ikke sove så længe om natten uden mad, det var derfor han overspiste. Så det gjorde vi, vi vækkede Munken der sov trygt og godt, i håb om at det ville nedsætte størrelsen på hans måltider – flere små så maden blev nede. Men han spiste bare en hel flaske ekstra og det påvirkede ikke de andre måltider. Men nænej, det virkede ikke. Måltiderne holdt deres størrelse og Munken gylpede gladelig videre.

Ja, jeg sagde gladelig, for den eneste al den gylpen generede var os som forældre. Og vores gulve, og gulvene hos dem vi besøgte når han skød forbi skulderen.

Nu er han godt i gang med den mere faste føde, og selvom der stadig kommer en smule op engang imellem, primært når han ligger på maven og bøvser, så er det intet sammenlignet med hvor meget han tidligere gylpede, og noget vi kan leve med. Stofbleerne kommer længere og længere væk (de er dog stadig altid med og han ligger stadig altid på dem på gulve, men de er sjældent nødvendige når vi bærer rundt på ham mere, og hvor er det bare skønt! – Nu skal vi selvfølgelig i stedet vaske leverpostegsklatter, havregrød og andet af tøjet, men ligesom gylpen fik en ende, så skal det også nok ende. Og sikke det letter moderhjertet ikke hele tiden at skulle bekymre sig om gylp. – Så bekymrer vi os bare om alt det andet. Og det ved vi jo godt alle at vi vil blive ved med de næste 80 år, mindst.

Det bliver bedre, gylpen forsvinder med tiden. Hold ud!

[custom-facebook-feed]