Close
Min oplevelse – Nakkefoldscanning
facebook pinterest twitter

Min oplevelse – Nakkefoldscanning

26 februar 2016, 07:49

Det var både en følelse af nervøsitet og spænding da min kæreste og jeg skulle op til nakkefoldsscanning med den lille bøf. Jeg har nu efterfølgende erfareret, at selvom man får af vide at det er med at nyde sin graviditet, så er det først efter nakkefoldsscanningen, at jeg kunne slappe helt 100 % af. Det synes jeg egentlig personligt er en skam, da jeg nu kun har mindre end seks måneder tilbage at nyde den i. Det er nærmest umuligt at undgå at læse eller høre historier om spontan aborter eller missed abortion, og den lille frygt tror jeg desværre ikke er der er nogen der undgår at opleve.

En følelse der ikke kan beskrives

Vi ankom til syghuset i Aalborg, og ventede pænt ude i venteværelset til at det blev vores tur. Er det bare mig, eller går tiden lidt i stå når man træder ind i et venteværelse? Endelig blev det vores tur… Jeg fik smidt overtøjet, lagt mig på briksen, knappet bukserne op og var klar til at se bøffen for første gang. Vi var så spændte! Der var heldigvis ingen grund til at være nervøs, den lille bøf havde det som blommen i et æg 🙂 Da lægen fik konstateret at der kun var én, tror jeg at vi begge åndende lettet op. Jeg havde natten forinden vågnet brat op, og var sikker på at der var tvillinger derinde. Det ville have været noget af en mundfuld at skulle starte ud med tvillinger – jeg tager virkelig hatten af for de forældre der får tvillinger. Jeg tror ikke jeg kan forestille mig hvor hårdt det må være!

Den varme, ro og kærlighed der fylder kroppen når man ser sin lille baby for første gang… det er virkelig svært at beskrive hvad der strømmen gennem ens hoved på det tidspunkt. Jeg kan ikke sammenligne det med noget jeg har oplevet eller følt før – det er intet mindre end en helt igennem fantastisk oplevelse! Jeg havde forberedt mig på at jeg højst sandsynlig ville flæbe, som den hormonelle gravide jeg nu en gang er, men det eneste jeg kunne var at ligge med det største smil. Det føles som om at det hele går op i en højere enhed, ens prioriteringer skifter i et split sekund og kroppen fyldes med så meget kærlighed. Det lyder alt sammen pladder romantisk og en smule kvalmende, men tro mig, det er det vildeste jeg har oplevet.

Jeg kan kun sige: “Glæd jer!”