Bestikkelse eller kompromis

I dette blogindlæg vil jeg prøve, at give et bud på hvad forskellen mellem bestikkelse eller kompromis er, hvor jeg tager udgangspunkt i børn (eller nok mest Agnes).

 

Jeg må indrømme at forskellen bliver meget lille, når Agnes ligger på gulvet og skriger fordi hun skal lægge sine sko på plads.

Vi plejer ikke at bruge ordet bestikkelse, fordi det bare lyder så skidt, og ret faktisk føles det som om jeg er en dårlig forældre, når jeg bestikker mit barn.

Men jeg har også selvindsigt nok til vide, at vi bestikker hende relativt ofte.

 

Den tekniske betegnelse for bestikkelse og kompromis har jeg fundet her:

Bestikkelse:
at kræve, modtage eller blive lovet samt at yde, love eller tilbyde fordele på betingelse af, at der handles på en vis måde.

Kompromis:
aftale eller forlig der bygger på gensidige indrømmelser i en strid, forhandling el.lign. (og ofte indebærer at man må slække på sine egne krav)

 

Så hvad jeg lige kan tolke er, at kompromis indebærer at Agnes ikke ligger på gulvet og skriger, fordi hun skal tage sine sko på.
Kompromis er nok mere, når hun vil have kakao til morgenmad og vi siger til hende, at så skal hun først drikke resten af sin mælk op.

Agnes verden brød sammen da hun ikke måtte tage de hindbær der var grønne.

Agnes verden brød sammen da hun ikke måtte tage de hindbær der var grønne.

Kan man helt undgå bestikkelse?

Altså, teknisk set ja. Men sådan en forældre vil jeg faktisk helst ikke være.

Jeg har ikke tænkt mig, at være den her super strenge mafia-mor, hvis børn bare skal makke ret og stå på lige linje.
Agnes skal da have lov til at sno os om lillefingeren en gang i mellem.

Men rent principielt er jeg imod bestikkelse, men det er vist kun fordi “man” skal være lidt politisk korrekt. 😛
For nogle gange er det altså bare lettere, at bestikke lille Agnes i stedet for at skulle indgå kompromis med hende.

Jeg er nemlig stor tilhænger af lette løsninger. Det gør bare livet, som det beskriver, meget lettere. Frysepizza er altså også en god opfindelse, ikke at vi får det hver uge. Men hold da op hvor er jeg glad for at det findes.

 

At indgå kompromis med børn

Hahahahahah…..

Det er vist først inden for de sidste par måneder, det har kunnet ladet sig gøre, at forhandle med hende.
Hun er jo heller ikke så gammel (2 år på fredag – panik forresten!), så jeg håber det bliver lettere jo ældre hun bliver.

På den anden side, lærer hun sikkert rigtig hurtigt, at mor og far dem man jeg bestikke. Hmm, ja sådan må det jo engang blive.
Sådan har jeg da også selv været, nøj hvor har jeg kunne (kan stadig) sno min far om lillefingeren, og ja det er han godt klar over.

Børn er jo ikke voksne (deraf ordet), og jeg syntes ikke vi skal prøve at, give dem den indsigt det kræver at kunne lave et kompromis. For ofte er det børnene der vinder.
“Hvis du ligger dine sko på plads, så må du se Kaj & Andrea”, sådan kan en bestikkelses sag sagtens (og ofte) lyde hjemme ved os. Og nej hvor Agnes vinder der. Så JA jeg har selvindsigt nok til at se, at vi gør det for at gøre VORES liv lettere.

 

Men pyt – bestikkelse eller kompromis

Det kan vel egentligt være ligemeget – ikke?

Både Agnes og jeg vinder vel lidt alligevel, selvom jeg bestikker hende. Nok er det hende der vinder mest når hun bliver bestukket, men jeg får noget noget, ofte involverer det en form for ro eller i hvert fald ikke skaberi.

Så jeg skider hul i at være politisk korrekt og jeg bestikker mit barn. Selvfølgelig vil jeg helst kunne snakke stille og roligt med hende, men så perfekt er hverdagen bare ikke altid.

 

Kys, kram og kærlige hilsner
Sidsel