En hyldest til forældre

Jeg tror ikke på at børn behøver en mor og far, de behøver forældre.

Forskellen kan være svær at spotte, det indrømmer jeg.

Det jeg mener er, at i dagens Danmark så er der regnbuefamilier, “en uge her, en uge der” familier, kernefamilier og dine/mine/vores børn familier. De er alle fantastiske, unikke og 100% rigtige.
Det jeg så maskeret prøver at sige er, at jeg mener der skal to til en tango. Der skal to til.
Jeg har dyb respekt for de enige kvinder og mænd der opdrager deres barn/børn selv.  Er “alenemor” hver tredje uge, hvor Torben arbejder om aftenen – det er ret så hårdt.

Men dybest set mener jeg alligevel, at et barn skal have to mennesker at spejle sig i. To til at give barnet et nuanceret syn på tilværelsen. “Det får de da i dagpleje/vuggestue/børnehave osv.”  Det er da ikke pædagogerne børnene skal se op til – er det? 

 

“Dengang vi var børn…”

I “gamle dage”, dengang sneen var helt op til tagranden, og børn løb ud på vejen, for at lege med de andre børn. Det var dengang – hvordan kommer vi videre? Vi ved udmærket godt at det ALDRIG sner juleaften og at hvis børnene løber ud på gaden, så risikerer de at blive bortført af en fremmed mand, (ja okay overdrivelse fremmer forståelsen). Pointen er, at tiderne er ændret.

Dengang hed det, vi leger mor, far og børn. Hvad siger de egentligt i dag? Vi leger mor, mor, mors ene barn, og den anden mors barn – det var endda svært at formulere… Det er utroligt så hurtigt udviklingen er sket. Og vi har på ingen tid accepteret, at der ikke er noget der hedder “en ideel familie” mere.

Bare se sidste års julekalender, Juleønsket. For dem der sprang den over – SKAM JER! Læs eller genlæs lidt om den her.
En julekalender i tv, er gamle dages rundbold! Alle børn er med. Derfor blev jeg stolt på hele Danmarks vegne, da tv2 vælger netop at belyse den slags familie.

For som sagt, jeg tror ikke på at børn har brug for en mor og en far, de har brug for forældre. De har brug for nogle de kan se op til, nogle der elsker dem. Det er ikke nødvendigvis dem der har “produceret” dem (af mangel på bedre formulering). Dybest inde tror jeg også børn er ligeglade, og jo mere vi opdrager vores børn til at tænke ud af kassen, jo bedre en fremtid får de.

For vi kan lige så godt indse det, kernefamilien – mor, far og børn er fortid…

Da jeg gik i skole, var der kun en håndfuld børn, hvis forældre var skilt. Det gjorde man kun af yderste nødvendighed.
Gad vide hvilke familier der kommer i Agnes´s klasse? Er vi den eneste mor, far og børn familie? Er det kernefamilien der bliver en sjældenhed?

Dybest set syntes jeg det er fantastisk, at vi er blevet så åbne i vores måde at anskue kærligheden og familien på. Pyt med om naboen kigger og at folk vender sig en ekstra gang om på gaden – vi vil have lov til at leve vores liv i  fred for fordømmende mennesker. Dyb respekt herfra. <3
Kys, kram og kærlige hilsner
Sidsel