Han og hun – og hen?

Jeg vil allerførst indrømme, at jeg syntes at ”hen” er noget pjat, og nu skal i høre hvorfor.

 

Sverige er et foregangsland med hensyn til børn, opdragelse, at være politisk korrekt osv..
Derfor er det også et land vi læner os op ad, og sammenligner os med.
Så da ”Sverige” sagde, at det var det sikreste at have børn i bagudvendte autostole så længe så muligt, da tøvede jeg ikke et sekund med at gå ud og anskaffe sådan en stol.

Du kan læse mere om det nye ord på dette link. Sverige får officielt ord uden køn

Men jeg vil nu alligevel sige, at jeg ikke bryder mig om, at man skærer alle over én kam, som der bliver gjort ved at opfinde dette nye ord ”hen”, som er en tredje mulighed, i stedet for ”han” og ”hun”.

Meningen fra Sveriges side er ikke at eliminere eller fjerne ordene “han” og “hun”, men i min optik er det blot det første spadestik til udryddelsen, som kommer fra et land der i den grad ikke har en ryggad og som efterhånden gør ALT for at behage alt og alle.

Derfor vil jeg tage hul på den diskussion, jeg har haft i mit hoved i lang tid.

Jeg skal lige sige, at jeg troede det var en joke, at det kunne da bestemt ikke være rigtigt. Mest fordi jeg syntes det er utrolig nedværdigende overfor både mænd og kvinder, drenge og piger.

Der SKAL være forskel på mennesker, og bestemt på drenge og piger, på han og hun.

Ved netop at ligestille “han” og “hun” ved at kalde os alle for “hen”, ødelægger i mine øjne den forskel der er så vigtigt og fundamentalt for at vi som race overlever.

Det farlige ved sådan et udspil er, at man prøver at gøre os ens. Ligestillingen er godt i gang, og en sag der er værd at kæmpe for. Men der er ikke meningen vi skal være ens, der skal være modsætninger i verden. Vi vil uddø som race hvis vi alle bliver ens – helt seriøst. Kvinder skal ikke gøres til mænd, og mænd skal ikke gøres til kvinder. Vi skal da hylde den forskel naturen nu engang har været så gavmind at give os, og ikke prøve at ødelægge vores seksualitet på den måde.

Vores børn ved da til sidst ikke hvem de er mere. Nu må de ikke engang lege nøgen rundt mere – ej det er så politisk korrekt alt sammen, jeg kan blive så arrig… Nå det blev en anden gang, hold dig til emnet Sidsel!

 

Vi er ikke ens. Vi skal ikke være ens.

Jeg går 100% ind for, at piger og drenge skal opdrages ens, men der skal være forskel på den måde vi omtaler hinanden på.

Der skal være lige vilkår for mænd og kvinder, drenge og piger.
Hvis en pige har lyst til at lege med traktorer, så skal hun da det, og hvis en dreng vil lege med dukker så skal han da have lov til det. Lige løn, ret til barsel osv. går jeg fuldt ind for.
(Mænd, kvinder og barsel kommer jeg ind på i et andet blogindlæg, som ligger i kladden.)

Jeg ville være bange for, at vi alle bliver for ens. At der ikke vil være forskel på os mere, hvis vi bliver ved med at finde på måder at gøre os mere ens på.
Det er da netop forskellen, der bringer liv til vores samfund. Ellers ville vi alle ende i samme fag, alle gå i samme tøj, alle have samme mening.

Forskelle er værd at påskønne.
Børn har godt af at vide hvad forskellen på dreng og pige er, og de skal nok finde hurtigt ud af det. Jeg vil vove at påstå, at vores lille pige på 2 år, allerede har fundet ud af forskellen. Selvom hun ikke altid rammer rigtigt når hun siger “dreng” eller “pige” (kan være lidt pinligt i Netto en gang i mellem), men hun prøver.

 

Leger med dukker

Leger med dukker

Leger med traktor

Leger med traktor

 

Fremtiden

Jeg er realist. Det er muligt at vi en dag i fremtiden (forhåbentligt når jeg engang er død og begravet), vil ophæve ”han” og ”hun” og erstatte det med ”hen”.
Til den tid er det måske ikke noget problem, og vil føles lige så rigtigt, som at kvinder går på arbejde, og at mænd tager barselsorlov. Disse ting er rigtige for os, og vi vil da ikke undvære det. Sådan bliver det måske også for vores køn, før eller siden.

Vi kan læse om mennesker der er fanget i det forkerte køn, jeg har stor sympati med de mennesker, og ønsker dem kun at blive det køn de ønsker at være. Men jeg elsker at være pige og alt det indebærer. Det ville være sønderknusende for mig at skulle opgive mit køn, at blive en “hen”.

Dét at en mand kan få lov til at være maskulin og en kvinde feminin, det er noget af det smukkeste.

Lad nu vær med at skære alle over én kam, lad vær med at betrakt alle som ens, og for guds skyld at ophæve ord der bestemt ikke skal ophæves. Vi skal da være forskellige, vi skal være modsætninger til hinanden.
Vores børn bliver da snotforvirret, hvis vi bliver ved med at gøre os ens. Sort og hvid skal da også forblive i stedet for at kalde det grå. Det er det samme. Vi skal ikke skamme os over at være “han” eller “hun”, men påskønne forskelligheden.

 

Man siger at modsætninger mødes. Hvis alle er ens, hvilke modsætninger skal så mødes?

 

Kys, kram og kærlige hilsner
Sidsel