Close
Hvad så nu???
facebook pinterest twitter

Hvad så nu???

sidselsverden 3 august 2017, 10:10

MEN så ramte lynet – eller sagt på en anden måde, lynet kom ud af livmoderen på en af mine bedste veninder……………..

 

Bum bum bum!

Vores fælles vennepar fik en baby, de har allerede en datter på vores piges alder. Det er faktisk gennem vores piger vi mødtes.

De fik den mest vidunderlige, tykke, lækre, nuttede lille dreng i efteråret 2015, og jeg kunne se hvordan deres lille (nu store pige) var så glad og elskede sin nye lillebror.
Dér kunne jeg mærke, at der ændrede sig noget inde i mig.

 

Hvordan gør man så?

Jeg gik og tumlede med ideen, frem og tilbage, frem og tilbage i mit hoved.

Var det muligt? Jeg var så sikker på at jeg ikke ville have flere børn…
Ej jeg havde bare fået babykuller…

Hmm jeg startede på arbejde som kontorelev og skubbede tanken væk for en stund.
Jeg gik ind i min “gamle” tankegang, jeg ville ikke have flere børn!

Jeg startede som elev i februar og blev gravid i juni (så nej formåede ikke at skubbe tanken væk særlig længe), men sådan skulle det bare være.

Tilbage til lille nuttede, lækre baby som nu blev større og større.

Jeg blev bare mere bekræftet i at jeg skulle være mor igen.

Jeg har altid følt at jeg ikke kunne “gøre det imod” vores pige.
Hun har ikke bedt om at skulle dele sin mor og far med nogen.
Hun har ikke bedt om at skulle dele opmærksomheden, kærligheden, hjemmet, legetøjet osv.

Så hvorfor skulle hun sættes i den situation?

 

Jeg grublede og grublede, vente det i mit hoved til jeg blev skør.

Endelig en dag tog jeg mod til mig og luftede ideen for min mand.
Wow mage til svar skal man lede længe efter, hans svar var “jep jeg er klar!”….

Jeg var målløs! Jamen så skal vi have et barn mere!

 

Derefter gik det stærkt…

Prævention væk og efter en måned blev jeg altså gravid (ved den store tog det 8-9 måneder at blive gravid), så jeg blev noget chokeret, og ærlig talt i tvivl.

Men bilder mig selv ind, at sådan har alle 2. gangs mødre det.
Er det nu det rigtige valg? Burde vi have ladt værre? Kommer de til at kunne lide hinanden? Føler den store sig overset? Får den lille nok kærlighed og opmærksomhed?

 

ARGH det gjorde mig sindssyg og så rammer borderline mig igen….