Ikke rod, bare anderledes organiseret

Hjemme ved os roder det ikke – vi organiserer bare vores ting anderledes….

Jeg kan godt høre at det er helt hen i hegnet, specielt fordi jeg skal virkelig anstrenge mig for selv at tro på det.
Det der med oprydning og rengøring har aldrig sagt mig noget.
Tror at min mor håbede, det var en periode der gik over, da jeg var i starten af teenage årene.
Meeeeen “perioden” er jeg vist aldrig rigtigt kommet over.

Bevares, jeg ELSKER når der er ryddet op, og der dufter af “sæbelune”.
Men så derfra og til rent faktisk at gøre rent og rydde op, der er utrolig langt.
For det kommer desværre ikke helt af sig selv.

En af mine bedste veninder, som studerer til medicin (jeg er mega stolt forresten), har altid altid altid sagt, at hendes første løn som uddannet, skal gå til en rengøringsdame.
Det ironiske er at der overhovedet ikke er noget rod hjemme ved hende. Det er pletfrit.
Kunne være jeg skulle overveje at anskaffe en rengøringsdame…

Torben (min mand), er lidt anderledes skruet sammen.
Han er dog heller ikke vild med rengøring og oprydning, men han er bare mere motiveret tror jeg.
For han kan virkelig ikke have at der er rod eller beskidt.
Hvor jeg er sådan mere “argh, det bliver jo alligevel beskidt og rodet igen”.

 

Børn og rod/snavs

Agnes har kun været syg meget sjældent de første 2 år af sit liv, og mit snæversynet lille sind, siger at det er fordi der ikke har været klinisk rent hjemme ved os.
Så derfor kunne jeg ikke lade værre med at studse over den her artikel:
/videnskab.dk/krop-sundhed/hygiejnehypotesen-derfor-er-skidt-og-snavs-sundt-isaer-born

Den handler i bund og grund om, at børn har godt af lidt skidt og snavs.
Altså, at det er godt nok at børn og babyer bliver beskidte, og ikke bliver vasket og skrubbet hver dag.

Det lyder altså meget rigtigt i mine ører.
Det der med at skåne børn for både skidt, rod og bare i det hele taget livet, kan jeg overhovedet ikke relatere til.
Børn går ikke i stykker af hverken en gulerod med jord på, eller af ikke at komme i bad hver aften/morgen.

Måske er det fordi jeg jo aldrig har været en “fan” af rengøring og orden for den sags skyld.
Bevares alt har da sin plads, men hvor den plads er, det kan jo være svært at huske en gang i mellem.
Og så er det da meget lettere at liiiiiige ligge det på spisebordet eller bordet i entreen…..
Så kan jeg gå at blive irriteret over at det roder, men samtidig ikke gide rydde op.

Håbede det der med orden og rengøring kom naturligt, da vi fik Agnes, fordi jeg ville skåne hende for de slemme baktier.
Men jeg må sande at jeg overhovedet ikke har ændret mig, højst til det værre.

Et barn kan altså bare lave rod og gøre ALT beskidt.
Hvordan, det ved jeg virkelig ikke.
For nogle dage kan hun højst have været hjemme i 30 minutter, og så ligner det bare at en tornado har været forbi.
Hun er så til gengæld god til at rydde op igen – kunne hendes mor godt lære noget af.  😉

Tror faktisk det er vores dagplejemor der skal have æren deraf.
Den ene gang jeg hentede Agnes, sagde hun “Ja hun er godt nok ikke så god til at rydde op, men det kommer lige så stille.”
Hvorefter jeg ALT for flovt sagde, “Ja det har vi også problemer med derhjemme”.
Sikke et held at Agnes ikke kunne snakke dengang, for så ville hun have fortalt, at det gjorde mor og far for hende  😕

- det er så en af de dage hvor der ikke er meget rod

– det er så en af de dage hvor der ikke er meget rod

Roderummet

Et rum så livsnødvendigt vigtigt for enhver familie.
Og til tider er det rum vores stue, selvom vi faktisk har et værelse der har det label påsat.

Det var sådan set meningen alt være rod skulle på loftet, og jeg ville indrettet et hyggeligt og indbydende gæsteværelse/kontor….
Det projekt var jo dødsdømt fra starten.
Bare motivationen til at overvinde min egen frygt, for at gå op af den lidt for stejle trappe, op mod det alt for mørke og dunkle loft.
Argh det blev ikke lige idag.

Så det rod blev altså i roderummet, som ikke blev til et flot og hyggeligt gæsteværelse/kontor.
Meeen det kan jo være det kommer en dag – på mandag, næste måned, næste år, når jeg får tid – i hvert fald inden vi flytter igen…

Meget af Agnes´s legetøj er også stakket op derinde – hun har skræmmende meget legetøj.
Så hvis hun lige får listet sine små nuttede fødder derind, er der “nyt” legetøj i hele huset.
Hun elsker at være derinde, der er så mange små farlige ting der ligger hist og pist.
Samt kan man være heldig, at finde nogle sko der er 2 numre for små, og derved flippe ud når man ikke kan få dem på…
Rigtig smart mor…
Så nu er der kommet lås på døren. For det bør ethvert ordenligt roderum, med en lille smule respekt for sig selv have.
Det har intet med vores frygt for at familie og venner kommer ind og ser, at vi rent faktisk ikke kun har rod i stuen, men vi har sågar et helt RUM derudover.  😯

Så det korte af det lange er, at jeg kommer nok ikke til at rydde op derinde i morgen, og slet ikke i den tiltrængte ferie der lurer om hjørnet.

 

Så for at komme til det jeg egentligt gerne vil sige er:

Jeg vil hjertens gerne være sammen med min familie i alt vores rod og snavs.
For det der med rengøring og oprydning det er jo slet ikke så vigtigt, er det?

Vi lærer at sige "pyt"

Vi lærer at sige “pyt”

 

 

 

Kys, kram og kærlige hilsner
Sidsel