Når mor er på kursus

At være under uddannelse og især ved forsvaret betyder, at jeg skal på kursus.
Sådan et er jeg på lige nu – om regnskab!   😯
Hvis du vil læse mere om hvad hjemmeværnet er, kan du følge dette link. hjv.dk

Så det vil sige, at farmand Torben er selv med lillepigen Agnes – hvordan overlever mor så det??
Enkelt – det gør jeg fordi jeg vil have en god uddannelse. Sådan er det!

Altså allerhelst ville jeg jo være hjemme ved min lille pige og kysse hende godnat, men sådan fungerer verden bare ikke altid.

Omvendt er det meget rart at være lidt “hjemmefra” en gang i mellem.
Måske er det også godt for Torben og jeg, vi har aldrig været mere væk fra hinanden end en uge af gangen, så det kan være rart at komme til at savne hinanden lidt.

 

Så derfor vil jeg komme med nogle fordele ved at være lidt hjemmefra:

  • Jeg skal ikke op klokken 05.00 fordi Agnes vågner
  • Ingen bleskift (Weeeee)
  • Jeg bestemmer selv hvornår jeg står op og hvornår jeg går i seng
  • Jeg behøver ikke lave mad, skal bare sætte mig ved bordet (sådan cirka)
  • Jeg kan spise chips og drikke cola med god samvittighed, fordi der er ingen til at se det  😎
  • Jeg kan spise morgenmad helt roligt uden at skulle sige “sæt dig nu ned på numsen”, “ikke fodre hunden” osv..
  • Ingen støvsugning eller rydden op – efter andre end mig selv
  • Jeg får lidt tid til at se nogle afsnit af ynglings-serien (den kan Torben ikke lide.)
  • Kunne tage RIGTIG lange bade uden at blive forstyrret
  • Agnes prøver ikke at spise mine “jeg er normal” piller, fordi de er lyserøde…

 

Jeg har oplevet at folk (familie, holdet) spørger mig hvordan jeg har sovet i nat. Svaret kommer med det samme – som en sten.
For det gør jeg virkelig, jeg sover med det samme og uden at ligge mere end 2 minutter.

 

Det er der så heller ikke noget at sige til, for jeg er på kursus hver dag fra 08.00 til 20.55.
Så helt ærligt er jeg rimelig smadret, når jeg kommer ind på min værelse (hvilket er mega hyggeligt, og med tv og det hele).

 

Desværre er Agnes ikke gammel nok til at, jeg kan ringe til hende og sige godnat.
Altså det kan jeg godt, men det vil højst sandsynligt gøre mere skade, end gavn i hendes lille nuttede hoved.

Så mor her må pænt vente med at snakke med Agnes igen, til jeg er hjemme fra kursus…

Så du kan tro jeg glæder mig, til at hun forstår at “mor kommer hjem om et par dage”.
Indtil videre forstår hun begrebet, at mor ikke er der i morgen når du står op.
Men længere rækker hukommelsen ikke…

Aner virkelig ikke hvornår den egenskab kommer, måske i kan hjælpe mig?

Det gode er dog, at jeg ikke hører hendes stemme og så kommer til at savne hende endnu mere.
Det er hårdt nok at kunne snakke med Torben hver aften og høre hans stemme.

 

Nu har Agnes fødselsdag på fredag (2 år), og det var faktisk meningen at jeg skulle have været på kursus hele ugen (man-fre).
Men ikke om jeg skal være 2 timers kørsel væk fra min lille pige, på hendes kun anden fødselsdag.
Så første gang hun ser mig siden mandag morgen, bliver faktisk på hendes fødselsdag om morgenen. (Kurset slutter jo først 20.55 om aftenen)

Så som Torben sagde til mig, da jeg overvejede om 4 gaver til en 2 årig måske var rigeligt, at “du bliver den bedste gave hun får” – ikke et øje tørt.  😀
Og jeg kan være sikker på, at hun har savnet mig. Selvom hun nok ikke vil være ved det – hun er altid til tøsesur i starten.

 

Alt i alt er “ude godt, men hjemme bedst” nok meget rigtigt.
For jeg tæller stadig dagene til jeg er hjemme igen, meeeeeeen sådan et par dage uden bleer de er ikke at kimse af.  😎
Verden er nu bare bedre når jeg har Torben ved siden af mig og Agnes på armen.  🙂

 

Nytår år 2014 - et af mine ynglingsbilleder

Nytår år 2014 – et af mine ynglingsbilleder

Kys, kram og kærlige hilsner
Sidsel