Sommer, sol & søndag

Så banker vores sommer på døren og byder velkommen med en masse solskin, varme og sommerfugle der flyver omkring…

Eller sådan noget i den stil.

 

Det er fantastisk, utroligt, ja mildest talt et held for en indendørsperson som mig, at jeg ikke skal have dårlig samvittighed over at blive indendørs i dette vejr.

Den “normale” sommer, hvis der overhovedet er noget der hedder det, er jo netop spækket med solskoldninger (jeg er en bleg tøs).
Så dette vejr er fantastisk. Ingen solskoldninger i år – endnu.  😎

Selvfølgelig vil jeg foretrække, at vi når op over de 20 grader, men så heller ikke meget mere.

Både min mand og datter er udpræget udendørsmennesker.
Så snart Agnes kommer hjem fra dagpleje er det bare udenfor, til trods for, at de kan have været udenfor hele dagen.
Torben arbejder som mekaniker, og nyder den friske luft når han har fri, så han smutter også udenfor.

 

Jeg kunne vel egentligt godt snakke/skrive noget om global opvarmning, men taget betragtning at jeg ikke ved en skid om det, vil jeg undlade at udtale mig.
Min svigerinde derimod (“Friluftsmor” her på min-mave blog), studerer derimod til klog kvinde.
Vi plejer med et glimt i øjet at sige, at hun studerer sten.
Men det er faktisk bare fordi vi er så uvidende, for det er et kæmpemæssigt studie hun er i gang med.
Alt fra sten, jord, vejr, olie og meget mere.
Så hvis man har spørgsmål er det uden tvivl hende man skal gå til.

Jeg på den anden side, holder mig holder politisk korrekt, og tillader mig ikke at svare på noget, jeg ikke har forstand på.
For ærlig talt aner jeg ikke særlig meget om hvad global opvarmning er for en størrelse.
Noget med isbjerge og søer, er så langt jeg er kommet.

Det eneste der ærgrer mig er, at vi som ofte ikke har en hvid jul.
Men så er det heller ikke værre.

Feriernes glæder skulle ikke gerne være styret af om hvorvidt solen skinner eller om det sner.
Men derimod om at være sammen med dem man elsker og holder af.

Så pyt med om solen skinner (selvom det er at foretrække).

 

“Det er sommer, det er sol og det er sønda’.
Alle hjerter er så glade og fri.
Smilet frem – det bli’r dit ansigt jo så kønt a’.
Alle fugle kan en glad melodi.
De lyse sider skal du se (dem skal du se).
Jeg kan da hurtigt nævne tre (de tre du ved).
Det er sommer, det er sol og det er sønda’.
Smil og vær i solskins- og søndagshumør.”

Sådan sang familien “far til fire” i den første film fra 1953.
Den er kendt og elsket af de fleste danskere, med bare en smule kærlighed til de gode gamle danske sange/film.

Ironien er lamslående.

Men det er jo det de “gode, gamle danske” gør ved os.
De skaber det her univers hvor man er glade og idylliske og at ALT er perfekt.

Det er da nogle fantastiske film, og spændingen bliver aldrig mere farlig, end at det lige er til at overkomme på en regnvejrs-onsdag.

Og hvis vi mærker rigtigt efter, er det ikke vejret der skiller sig ud i “far til fire”, så er det selve handlingen.
Det er netop også det, der sker i vores liv.

Næsten sommer og sol

Næsten sommer og sol

 

 

Man kan godt have det sjovt, selvom vejret er noget l****

Dengang jeg var lille (8 år cirka), var jeg og min bror meget sammen med vores fætter på samme alder.
Jeg kan huske at, da han holdt sommerferie hos os det ene år, da regnede det og stod ned i stive strømme.
Vi ville have været ude og lege, vi havde jo trods alt sommer ferie.
Så min mor kom med en god ide!
Vi tog badetøj på og sprang ud i det overraskende varme regnvand.
Det var hyle morsomt, fordi netop dette skæve afbræk, fra en ellers fastlagt stereotyp af en sommer ferie, gør at jeg netop husker det så mange år efter.

Hvilket gør, at jeg netop nu glæder mig over, at kigge ud af vinduet og se at det regner nogenlunde ligeså meget som det gjorde dengang for mange år siden.
Samtidlig med at jeg overvejer hvor min badedragt er, og om jeg er for gammel til at bade i regnvejr….

Der har været en del somre og vintre i mit liv allerede, men det er de færreste jeg husker.
Men når der lige pludselig er noget der normalt ikke “hører sig til”, så husker vi det.

 

 

Danmark sniksnakker om vejret

“Seertal for vejrudsigter har altid været høje, det talte man allerede om i 1990erne. Men det er også overraskende for mig, at seertallene i dag er så høje. Min vurdering er, at vejret for danskerne er noget konkret, hvor nyhederne er mere ukonkrete med et højt abstraktionsniveau. Jeg tror også, at det har noget med nærhed at gøre. Der er meget social kapital i vejret. Vi taler om det, når vi mødes, og hvis vi ikke har noget at tale om, kan vi altid tale om vejret. Vejret er nært for danskerne, og derfor vil man gerne have mere af det, siger Klaus Wendelboe.”

Det er en artikel jeg har fundet omkring danskernes forkærlighed for vejrudsigter.
Du kan læse hele artiklen her Derfor taler danskerne så meget om vejret

Det er faktisk ganske interessant læsning, der egentligt siger, dog med en masse udenom snak at, danskerne egentligt er bange for at løbe tør for samtaleemner.
Så derfor kan man altid snakke om vejret.
Det kan alle snakke med om, ingen for gammel eller for ung.

Og ham Klaus jo ret i.
Jeg gør det selv, ofte og uden tøven.
Selv når jeg står ved kassen i Rema1000, og det øser ned, “hold da op, sikke et regnvejr i dag”.
Det er den pinlige tavshed, som jeg tror vi ikke kan lide. Det kan jeg i hvert fald ikke.

 

Så nu har danskerne i hvert fald noget at snakke om for:

“Det er sommer, det er sol og det er søndag”

 

Kys, kram og kærlige hilsner
Sidsel