En ny begyndelse

Det er nu snart et år siden jeg sidst skrev på min blog,
og jeg håber du har lyst til at læse med igen.

Jeg har haft brug for at holde en pause til at tænke og blive inspireret – derudover har jeg været gravid og er nu den stolte ejer af en dejlig pige på 3 år og en lille dreng på 4 måneder.

 

Det har været en let graviditet i forhold til den første. Men bestemt ikke normal.

Min psyke har nok aldrig været “normal”, så hormoner blandet ind i borderline, kan umuligt ende særlig godt.

 

Nå fra begyndelsen:

Det hele startede med at jeg fødte Agnes, og NEJ aldrig aldrig aldrig skulle jeg gå igennem det igen!

Det var det ultimative værste jeg nogensinde har oplevet.

  • Dårlig vejledning fra jordemor både inden og under fødslen
  • Dårlig forventnings afstemning med jordemor
  • En mindre fødselsdepression
  • Ja bare generent en elendig oplevelse

 

Så derefter brugte jeg et år på at få mig selv til at føle mig okay med mit valg.
Derefter resten af verden!!

 

Jeg har altid sagt, at jeg ville have et fodboldhold af unger
Men nej det var ikke den følelse jeg havde mere

Jeg snakkede meget med en af mine bedste veninder der selv er enebarn, og hun hjalp mig til at forstå, at det er altså ikke skidt. Hun pointerede mange (virkelig mange) fordele ved at være selv med mor og far.
Men det meste af familie, med-studerende – sågar vildt fremmede mennesker havde en MEGET stærk holdning til enebørn.
Har sågar fået at vide, at jeg er en egoistisk forældre og at jeg vil få et forfærdeligt barn – og det af en vildt fremmed.

ALLE kommentarer jeg fik gjorde ondt helt inde i min sjæl.
Kunne mærke at hver enkelt kommentar jeg fik, fra familie, venner, fra alle, gjorde ondt. Følte mig på ingen måde god nok hverken som mor, kæreste eller kvinde.
Specielt når der blev spurgt om hvad Torben nu sagde til den beslutning.

Sjovt nok blev de fleste lidt forlegne når jeg fortalte, at jeg havde sagt til ham, at hvis han gerne ville have flere børn, så syntes jeg, at han skulle finde en anden. Og det sagt med største respekt, for jeg ville på ingen måde være årsagen til at han var bitter og “utilfreds” når vi engang blev gamle og grå. Jeg gav ham tid til at tænke over det, men 2 sek. efter jeg gav ham muligheden, sagde han, at han var ligeglad med hvor mange børn vi fik, han ville være sammen med MIG!.

Det kan famne (undskyld mit franske) få folk til at holde kæft  😈

 

Men nogle kan ikke overtales og ikke forstå at det er VORES valg, for nu var det ikke kun min mening mere, nu var det vores valg.

Vi ville ikke have flere børn – punktum!!!

 

Verden var dejlig, skøn og vi fokuserede på vores skønne liv med vores dejlige pige. Min psyke var blevet nogenlunde normal og vi havde alt i alt en dejlig tilværelse.

 

MEN så ramte lynet – eller sagt på en anden måde, lynet kom ud af livmoderen på en af mine bedste veninder……………..

Et nyt valg

En ny start og et nyt valg