Close
Hvordan bærer jeg mine tvillinger?
facebook pinterest twitter

Hvordan bærer jeg mine tvillinger?

slyngeskolen 20 februar 2014, 13:52

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Vi får tit spørgsmålet fra nybagte tvillinge-mødre: Hvordan kan jeg bære begge mine børn på én gang? Og om de godt kan nøjes med at bære mine tvillinger i et bæreredskab.

Det er så her vi må skuffe dem.

Det er nemlig klart det bedste at bruge to bæreredskaber, ét pr. barn. Noget af det mest enkle (hvis man har styr på teknikken) er to ringslynger. Så er den ene baby på den ene hofte og den anden baby på den anden hofte.

Fordelen her, er at det er meget nemt at få den ene baby ud. Det kan være bleen skal skiftes eller baby er faldet i søvn og skal lægges et andet sted. Du kan også sænke den ene eller begge babyer ned, så de kan blive ammet.

Så kan man nemlig tage den ene baby ud, mens den anden bliver siddende. Hvis du har begge børn i en fastvikle samtidig skal begge børn tages ud samtidig.

En anden mulighed er at bruge en strækvikle og en ringslynge. Der skubber du strækviklen lidt ud til siden og har så ringslyngen på den ene hofte. Med den her metode kan det være lidt mere bøvlet at få den inderste tvilling ud af viklen, men med lidt øvelse går det.

Du kan også bruge 2 fastvikler, så du har en på hoften og en på maven. Dog bliver det meget stof at tumle rundt med, hvis du ikke har en kort og en lang fastvikle.

Når tvillingerne bliver lidt større end nyfødt, kan du have den ene på ryggen og den anden på maven. Den kan gøres med en vikle og en mei tai/bæresele, to bæreseler/mei tais eller en ringslynge og en bæresele/mei tai. Eller sagt helt kort, du kan kombinere stort set alle bæreredskaber:-)

Eller hvis du er totalt hardcore, så har du en tvilling på maven og en tvilling på ryggen i den samme fastvikle. Her kan du godt tage den forreste baby ud uden at tage den bageste ud, men ikke omvendt.

tvilling fastvikle slynge

Alle disse bæremetoder gælder naturligvis også hvis du har to børn på forskellige aldre. Så er det bare den mindste du skal have på maven og den store på ryggen.