Mig, babymad og Smily Rainbow

Babymad, Smily Rainbow og mig

Jeg er meget stolt over at kunne præsentere mit første blogindlæg på min-mave.dk, hvor jeg fremover vil blogge om babymad.

Men inden jeg går i gang med det, så vil jeg gerne lige fortælle, at jeg har et helt særligt forhold til min-mave.dk, og jeg har ikke været i tvivl om, at hvis jeg skulle blogge, udover min egen blog på smilyrainbowblog.com, så skulle det være her.

Jeg vil starte med at fortælle lidt om mine egne fødsler.

Jeg har været sammen med min mand Søren i 12 år, og sammen har vi Thomas og Caroline på 8 og 6 år. Søren er også far til Christian på 17 år. Vi havde kun været sammen i 9 mdr., da vi besluttede, at vi gerne ville have børn sammen, og p-pillerne blev lagt på hylden. Jeg var 33 år på det tidspunkt, så vi ville ikke vente alt for længe.

Jeg har altid spist sundt og dyrket motion, og jeg var sikker på, at jeg let ville blive gravid. Søren var jo allerede far til Christian, så vi vidste jo, at han kunne få børn, ikk? Hvor svært kunne det være?

….men sådan kom det ikke til at gå.

Efter mange undersøgelser og frustrationer fandt vi til vores store overraskelse ud af, at Sørens sædkvalitet var ringe, på trods af, at han var far til en dreng, som på det tidspunkt kun var 6 år. ”Ja”, sagde lægen, ”det kan hurtigt gå ned ad bakke med sædkvaliteten. Den kan gå fra god til dårlig på blot 6 måneder”.

Vi prøvede først med insemination, men det virkede ikke. Så måtte vi i gang med IVF behandling. Vi blev forældre ved hjælp af micro-insemination. Jeg fik taget 7 æg ud, 5 blev befrugtet. Jeg fik lagt 2 æg op, og vi fik Thomas. De sidste 3 æg kom på frost i 2 år, og Caroline lå i et af dem. Jeg er meget taknemmelig for, at jeg kun skulle gennem én enkelt hormonbehandling.

Jeg havde en sund graviditet. Jeg cyklede til og fra arbejde, og hver morgen tog jeg i Kildeskovshallen og svømmede 1000 meter. Jeg var fit, og jeg troede jeg skulle have en rigtig øko-fødsel uden smertestillende midler af nogen art.

….men sådan kom det heller ikke til at gå.

Både Thomas og Caroline er født ved kejsersnit. Thomas sad fast, og efter 24 timer måtte jeg bede om at blive forløst. Med Caroline var det planlagt, da jeg ikke ønskede at gå det igennem en gang til. Der opstod komplikationer, både for hende og mig, så det var heller ikke nogen succesoplevelse.

Amningen kom heller ikke til at gå som planlagt, og jeg måtte meget hurtigt give op.

Ved mit første besøg hos lægen græd jeg: ” Jeg kunne ikke selv blive gravid, jeg kunne ikke føde selv, og jeg kan ikke amme! Jeg føler mig som en total fiasko! ”Stop lige der”, sagde han. ”Det kan du godt holde op med lige nu. Du kan sagtens være en fremragende mor, selv om du har fået lidt hjælp.”

Så ja, i dag har jeg to glade og sunde IVF-kejsersnit-flaske-børn. Og min-mave.dk har været med mig hele vejen med gråd, latter, håb, fortvivlelse, usikkerhed og glæde. Tak for det. Jeg havde ikke klaret det uden.

At blive mor har været en af de største forandringer i mit liv. Babyer og børn er min passion, og jeg har ikke fortrudt, at jeg for 4 år siden lagde min karriere som koncernjurist bag mig, for at arbejde med babyers udvikling på fuld tid.

Jeg glæder mig til at skrive om babymad og ser frem til jeres kommentarer her på bloggen.