Close
Din indre styrke
facebook pinterest twitter

Din indre styrke

Avatar
sofiamanning 10 september 2012, 11:43

Din indre styrke

Det du ser i andre, indeholder du selv – på godt og ondt.

Af og til skal der en god ven til at hjælpe dig med at se, hvad du måske allerede ved, men ikke kan få øje på selv. Den gode ven behøver ikke være en, du har kendt i lang tid, det kan også være en, du møder, netop fordi han eller hun skal åbne dine øjne for noget – give dig en gave – hvorefter I kan skilles og gå hver til sit igen.

 

Tracy var en af den slags mennesker i mit liv. Jeg var på coachingkursus for at udvide mine kompetencer og blandt deltagerne var en smuk dame, som straks tiltrak min opmærksomhed. Hun havde en fantastisk udstråling, en karisma af den slags, som udstråler en dyb indre ro og tilfredshed med sig selv. Det tiltrak mig helt enormt.

 

Nu er det jo ikke tilfældigt, hvem vi bliver tiltrukket af, ser op til eller bliver intimiderede af. Indenfor coaching siger man, at du ikke kan se noget i andre, som du ikke selv indeholder – og det gælder både på godt og ondt. Så når du f.eks. beundrer nogen, gør du det af en grund. Nemlig den grund at det, personen så åbenlyst stråler af og som du fæstner dig ved – ja, det har du også indeni dig. Og det menneske, du beundrer, har netop krydset din vej for at vise dig det.

 

Sådan skulle det også vise sig at være med Tracy. Hun udstrålede lige præcis det, som jeg så gerne ville have mere af selv: En indre tro på, at jeg var ok. Så da vores underviser første gang sagde, at nu skulle vi finde sammen to og to, skyndte jeg mig hen til Tracy og foreslog, at vi skulle være sammen. Heldigvis sagde hun ja.

 

Timerne gik, uden at jeg fik taget mig sammen til at spørge hende til hendes ro og tilfredshed, og jeg tænkte, at hun måtte da betragte mig som den største klaphat, sådan som jeg blev ved med at cirkle rundt om emnet på alle mulige og umulige måder. Men da vi ved slutningen af dagen sagde farvel til hinanden, kiggede hun mig lige i øjnene og sagde som et lyn fra en klar himmel: ”Du har meget mere „power”, end du aner.”

Jeg husker især, at hun fortalte mig, at jeg dybest set var god nok, og der var ingen som helst grund til at tro noget som helst andet. ”Du har brugt rigeligt tid på at undervurdere dig selv”, sagde hun.

 

Hvad mente Tracy med det? Læs med i min næste blog og få svaret.

 

Sofia