Close
Flirt videre
facebook pinterest twitter

Flirt videre

Avatar
sofiamanning 22 juni 2011, 13:12

Flirt videre

Er det svært at fortælle din partner, hvad du har brug for? I denne del af flirtekataloget lærer du, hvordan I taler om jeres ønsker og behov.

Flirtekatalog – del 2

Her kommer så andet og tredje trin i din/jeres proces med at lave et flirtekatalog. Kan du/I mon mærke gnisten allerede?

Vær realistisk

Alle, der har været i et længerevarende forhold, drømmer nok en gang imellem om den besættelse og alle de sommerfugle, som en stormende forelskelse er. Men vær realistisk: I har kendt hinanden så længe og er trygge ved hinanden, at det, den besættelse og de sommerfugle også handlede om, var spændingen, spillet, uvisheden og alt det nye.

Derfor kan – ja, nærmest skal – du have en forventning om flirt i parforholdet, men vær alligevel realistisk i forhold til det, du stiler efter. Der skal stadig være plads til hverdagen, børnene, arbejdet og alt det andet. De skal bare ikke overskygge eller helt overtage flirten og kemien i parforholdet.

Tal om ønsker og behov

Hvad ønsker du – og især hvad savner du?

Fortæl hinanden det. Det er den slags samtaler, vi ofte dropper, enten fordi der ikke er tid, eller fordi vi er bange for at gøre den anden ked af det. Men ingen af os kan læse tanker, og derfor må vi tale højt om det, vi vil have, om det, vi savner og om det, vi ikke ønsker, skal fylde så meget.

God fornøjelse

Sofia Manning