Close
Min første slankekur
facebook pinterest twitter

Min første slankekur

Avatar
sofiamanning 22 juli 2015, 10:18

min mave billede

Dagbog, Sofia 16 år

1) Slå definitivt op med Kim. 

2) Tab dig. 55 kilo. Du kan ikke, din svage nørd.

3) Søg læge (øjne).

4) Brok dig ikke.

5) Vær åben og smilende.

6) Bearbejd dine lukkede sider.

7) Lav dine ting – hav orden.

8) Vær sød mod mor.

9) Fralæg dig dine hånlige tendenser.

10) Start med pulver på torsdag.

Belønning, hvis du taber dig: Køb nyt tøj.

Dagbogsnotatet ovenfor rummer faktisk min allerførste målsætningsøvelse. Det rummer også en meget vigtig beslutning og det er ikke den om Kim, men den om at gå på slankekur. Pulver-slankekur. Den første af virkelig, virkelig mange kure.

Det startede så uskyldigt. Med en ny bedsteveninde i gymnasiet. Hun var super lækker. Og slank. Vi blev hurtigt meget tætte og interesserede os helt naturligt for fester, drenge og tøj.

En aften var vi på vej i byen. Jeg boede hjemme hos min far på det tidspunkt. Vi kom ud i køkkenet, helt glade og klar til at gå i byen. Jeg er sikker på, at hvis jeg havde filmet det og så det i dag, ville jeg se to meget smukke, unge piger på vej i byen. Glade, åbne og opstemte. Men i det øjeblik vendte min far sig om fra køkkenbordet, hvor han stod og kiggede på os. Og så sagde han med et stort smil noget, der øjeblikkeligt blev en del af mit selvbillede :

”I har røv som en balje og slet ingen talje”

Det var ikke ment ondt. Det var helt sikkert ment humoristisk, men for mig var det ikke sjovt. Det var heller ikke rigtigt. Men hold op, hvor den sved! Den gik lige ind i det pigehjerte, som allerede følte sig forkert. Og som allerede tænkte alt, alt for meget på krop, mad og vægt.

Jeg følte mig kluntet. Det var jeg ikke. Men jeg vejede (lidt) mere end min smukke, bedste veninde. Og det begyndte at genere mig. Jeg ønskede sådan, at jeg også kunne gå i stramme bukser og små nederdele. Men det følte jeg ikke, jeg kunne. Jeg synes, jeg så enorm ud, og følte, at alt tøj så  kluntet og virkelig rædselsfuldt ud på mig. Det gjorde det ikke. Men sådan følte jeg det.

Jeg kiggede med stigende misundelse på mine petit gymnasieveninder og ønskede brændende, at jeg kunne smyge mig ned i deres størrelse jeans. Jeg var sikker på, at det ville være den absolutte lykke.  Jeg følte mig desværre meget langt fra det mål. Men jeg drømte om det. Hele tiden. Og så var det, jeg gik på kur. For første gang. Bare for lige at tabe et par kilo. Det troede jeg i hvert fald.