Close
Relationscirkel
facebook pinterest twitter

Relationscirkel

Avatar
sofiamanning 26 maj 2011, 14:08

Relationscirkel

Med denne relationscirkel, kan du få overblik over dine relationer. Måske skal du økonomisere med at give i visse relationer? Find ud af, hvilke relationer, der er i din inderste cirkel og hvilke der er i din yderste cirkel.

VÆRKTØJ

Din relationscirkel

Coach dig selv!

Dette coaching-værktøj kan hjælpe dig til at skabe overblik over dine relationer.

Måske synes du ikke, man kan gruppere mennesker, men hvis konsekvensen er, at du mister overblikket og dermed kontakten med mennesker du gerne vil se, så er denne cirkel alligevel det hele værd.

Tegn tre cirkler udenom hinanden:

  1. Den inderste cirkel: dette er bogstavelig talt din inderkreds. Dem du taler med på ugentlig basis, dem du altid vil være der for. Vær realistisk med hvor mange, der står i den inderste cirkel.

Den midterste cirkel: dette er dine venner. Definér også hvor ofte du skal holde kontakt med denne gruppe, er det hver 14. dag, er det en gang om måneden. Hvad er realistisk og hvornår er du en god ven?

Den yderste cirkel: dette er dine bekendte. Mennesker du mødes med, fordi du godt kan lide dem, måske er de en del af dit netværk, men det er ikke mennesker, du føler, du kan regne med og de heller ikke med dig. Hvor ofte skal du holde kontakt med dem?

Husk at denne cirkel skal redigeres og holdes ved lige. Nogle mennesker flytter måske ud af inderkredsen, andre flytter ind. Hjælp dig selv med at være en god ven ved at have overblik over, hvem der kan forvente, hvad af dig og hvor du vil ligge din tid og energi.

Sofia Manning