Close
Den gode putning.
facebook pinterest twitter

Den gode putning.

Avatar
sovecoachdk 29 januar 2013, 08:28

God putning

Hvordan slutter vi bedst muligt dagen af for børnene? På opfordring kommer her ideer til den gode putning.

Når dagen går på held og det er tid at lægge sig til at sove, er det af afgørende betydning, at dit barn er gearet godt ned og forberedt på at skulle sove. Timingen er også vigtig, så ikke dit barn er nået at blive overtræt og måske overgearet.

For børn helt op i skolealderen er et godt puttetidspunkt mellem kl. 19 og 19.30. De har nemlig stadig brug for at sove mellem 10 og 12 timers nattesøvn for at kunne være udhvilede og oplagte til næste dags udfordringer, læring og sociale forbindelser.

Halvdelen af alle 7-9 årige i Danmark sover for lidt ifølge ny dansk undersøgelse fra Rockwool fonden. Og det har konsekvenser for læring, udvikling og trivsel. Så derfor er det vigtigt at grundlægge gode og sunde sovevaner tidligt i livet.

 

En aften kunne se sådan ud:

 

GEARE NED:

Den sidste time inden sengetid BØR VÆRE ROLIG – dvs. ingen vilde lege, fjernsyn eller andet, der kan være meget stimulerende. Et bad virker godt for nogen, hvis barnet bliver rolig og afslappet af det. Det er en god ide at have masser af fysisk kontakt og gerne nogenlunde faste ting, der foregår i denne time….. (stille leg, babymassage, puslespil, bøger eller lign. alt efter barnets alder).

Tag nattøj på og skift ble eller få tisset af og børstet tænder.

 

ET GODT PUTTERIITUAL:

Af alderssvarende varighed. Dvs. ikke for langt. Gør det samme hver dag (læse bog, tale om dagen, trækkegardiner ned, finde bamsen frem, synge en sang). Tænk over, at det er en god ide at ritualet kan tages med, når I er ude, på ferie eller lign.

 

TRYKKEMASSAGE:

Hvis barnet kan lide det kan det være en god ide at putteritualet slutter med at du lægger barnet ned i sengen og derpå giver det en omgang “Trykkemassage” hvor du forsigtigt, men fast trykker alle barnets led og muskler sammen. Det virker afslappende på de fleste børn og kan hjælpe dem til at få ro på kroppen. Mange børn har nemlig tendens til at forsøge at holde sig selv i gang motorisk, når de mærker trætheden.

 

NÅR FØRST DER ER SAGT GODNAT:

Bør de ting, der foregår være trygge, men “kedelige” – forstået på den måde, at der ikke skal være noget, som er værd at holde sig vågen for aller vågne for i løbet af natten. Det skal være trygt, men ikke spændende, attraktivt eller hyggeligt.

 

GIV BARNET MULIGHED FOR AT FALDE I SØVN SELV:

At falde i søvn selv giver barnet redskaberne til også selv at kunne klare de lette opvågninger i løbet af natten.

Og sover dit barn alligevel ikke, så kan det være, at det har brug for at “lære” at sove/lære at falde i søvn. Kontakt mig for personligt coachingforløb eller få adgang til min Soveteori og metode på www.sovecoach.dk/priser. Her finder ud en komplet guide til gode sovevaner og løsningen af eventuelle soveproblematikker.

 

De bedste hilsner

Jeanette Wegge-Larsen