Close
Giv børnene ansvaret tilbage.
facebook pinterest twitter

Giv børnene ansvaret tilbage.

Avatar
sovecoachdk 24 oktober 2012, 07:30

ansvar

Når din 3 årige nægter at sove og aftenen ender i skrig og skrål og skænderier, så er det måske tid at slippe kontrollen og give barnet ansvaret tilbage?

De fleste af mine tidligere blog indlæg handler om udfordringerne, når de mindste ikke vil sove. Men inspireret af min nyligt 3 årige søn kommer her lidt tanker om det at have et lidt større barn, der pludselig udfordrer ellers velimplementerede putteritualer.

Ofte fortæller jeg forældre, at der som regel ikke skal meget til at der kan blive vendt op og ned på gode vaner. Herhjemme var det 3 års fødselsdag med en ny seng i gave. En sej bilseng, men alufælge, lygter med lys og det hele. En drøm for enhver knægt.

Stolt og parat blev junior puttet i bilen med den nye flyvemaskinedyne. Men overvældet af oplevelser og måske manglen på det tætte omsluttede miljø i tremmesengen, gik den ene time efter den anden. Der var ingen panik, kun en lille vågen dreng i sengen. Men han valgte dog selv, kl. 21.30 at flytte over i tremmesengen, så han kunne få sovet.

Siden er aftenerne blevet noget rod, med undskyldninger, protester og flytten frem og tilbage fra den nye seng og til tremmesengen og mareridt om, at bilen bliver ødelagt.

Men i går tog jeg en beslutning: Jeg fortalte ham om eftermiddagen, at jeg synes at han skal sove i tremmesengen, indtil han er klar til den nye seng og at vi ikke ville flytte frem og tilbage dennne aften. Jeg var indstillet på hvad som måtte komme, og puttede ham i tremmesengen… der var ro….. – i ca. 2 minutter, så kom første undskyldning på banen…. “jeg vil have æble”…. gentaget ca. 50 gange med tiltaget styrke og utilfredshed…. Jeg går derind med jævne mellemrum og bekræfter min hensigt, putter med dynen og kysser igen…. men han fortsætter ufortrødent….

Jeg går ind 3. gang og sætter mig ved siden af sengen og siger til ham helt roligt: “prøv at hør her skat, jeg kan godt høre, at du gerne vil have æble, men du har fået mad og nu er det tid til at sove. Du bestemmer selv, hvordan du vil lægge dig til at sove. Hvis du vil blive ved med at sidde og råbe om æble og være sur, så gør du det, men det er jo ikke særlig hyggeligt. Men du kan fortælle mig, når du er klar til at blive puttet med dyne, kram og kys”.

Og det var han så på mirakuløs vis;-). Så jeg puttede ham, med dyne, kys og kram, fyldte drikkekoppen og så lagde han sig veltilfreds til at sove – stolt over at have taget beslutningen selv og selvfølgelig over den ros, beslutningen udløste hos moren;-).

I morges var han stolt over sin bedrift og dejlig udhvilet efter 11 timers dejlig uafbrudt nattesøvn.

Mit budskab er derfor, at selvom vi er de voksne og vi stadig bør sætte rammerne for vores børns søvn og sovevaner, så kan det være en god ide, at give dem et frirum, hvor de bestemmer. Jeg er godt klar over, at dette frirum var ret lille, men det gav ham flere ting:

– følelsen af at blive taget alvorligt (jeg kan godt høre du gerne vil…)

– muligheden for selv at bestemme (det er dit valg, om du vil fortsætte med at råbe og være sur)

– og måske endda en indsigt i, at han kan vælge at gøre anderledes, selvom han er kørt ud af “protestsporet”.

Og i så fald, har denne “konflikt” jo givet ham værdifulde redskaber, som han kan tage med sig og som han vil få brug for utallige gange i sit liv…… Min søn er nemlig meget viljestærk og temperamentsfuld (se tidligere blogindlæg om temperamentsfulde og viljestærke børn HER).

Og jeg er godt klar over, at det kræver, at barnet trods alt bliver i sengen og det kan da også godt være at jeg står overfor en ny udfordring i aften. Men det virkede!! – Ihvertfald i går.

De bedste hilsner

Jeanette Wegge-Larsen

www.sovecoach.dk

 

EFTERSKRIFT: 

Det blev til en lille uges tid i tremmesengen, så besluttede purken sig for at skulle sove i sin store seje bilseng og det har han så gjort uden problemer siden….;-)….