Close
Putteritualer og natregler. 10 råd til gode sovevaner #6.
facebook pinterest twitter

Putteritualer og natregler. 10 råd til gode sovevaner #6.

Avatar
sovecoachdk 9 januar 2013, 08:17

6

Når først du har sagt godnat, bør der ikke foregå mere som er hyggeligt, underholdende eller på anden måde værd at vågne eller holde sig vågen for. Læs her hvordan.

 

PUTTERITUAL: Du kan gøre en stor forskel for dit barn ved at forberede det på at skulle sove med et hyggeligt putteritual, som på en god og rolig måde signallerer, at dagen er slut. Børn elsker gentagelser og holder af de samme ritualer hver dag. Alt efter barnets alder kan du skifte til nattøj, børste tænder, læse bog, kigge på billeder, lytte til et stykke musik, synge en sang eller lignende. Børn vil ofte gerne læse den samme bog igen og igen.

TRYKKEMASSAGE: Som aflutning på putteritualet kan det hjælpe mange børn yderligere til at få ro på kroppen at få en gang trykkemassage, hvor du trykker alle muskler og led sammen på hele barnets krop. Afslut med ører og hovedbund.

NATREGLER: Når først der er sagt godnat bør der ikke være unødig lys, unødig snak, nye sange, bøger eller lignende. Fasthold at nu er der sagt godnat og hold al kommunikation på et minimum. Gentag om nødvendigt de samme 2-3 sætninger som bekræfter barnet i, at du stadig er der, at du nok skal hjælpe det, samt at det bare er tid til at sove eller sove videre (om natten). Jeg plejer at sige, at man skal være lidt “kedelig”.

 

Har du brug for hjælp kan du kontakte mig gennem www.sovecoach.dk.

 

Mvh. Jeanette