Close
Sig farvel til “Hovsa løsninger”.
facebook pinterest twitter

Sig farvel til “Hovsa løsninger”.

Avatar
sovecoachdk 20 november 2011, 11:12

Sovende baby

Hovsa løsninger er de betingelser som barnet befinder med det at falde i søvn. Ikke sjældent henvender forældre sig til mig med ønsket om at gøre noget ved de nogen gange meget tidskrævende eller besværlige handlinger, der skal til for at barnet kan sove. Men hvorfor er det et problem?

Barnets nattesøvn svinger mellem let og dyb søvn i bølger af 45 til 90 minutters varighed. Herimellem gennemgår de små lette opvågninger, som også vi voksne oplever, når vi vender os og sover videre. Præcis som voksne forventer børn, at lægge sig til at sove på samme måde, og på samme sted natten igennem. Forestil dig, at du lægger dig til at sove i din seng og så midt om natten vågner op på badeværelsesgulvet. Så vil du også vågne mere op, end til bare at vende dig om og sove videre.

Det er det samme børn oplever, hvis de f.eks falder i søvn ved brystet, er blevet hoppet i søvn på en gymnastikbold, kørt i søvn i bilen eller på anden måde hjulpet til at sove og derpå flyttet til sengen. Men det kan være sin sag at slippe af med de dårlige vaner og det kan tage pusten fra selv den mest tålmodige forælder, når junior kridter banen op og sætter sig til modværge. For barnet oplever ikke ritualerne som noget negativt.

Så hvad gør du?

  • Læg en plan for, hvordan det skal foregå at falde i søvn fremover.
  • Giv barnet en hjælp, som på sigt kan trappes væk igen.
  • Vær forstående overfor barnets frustration, men forbliv rolig og hold fast.

Barnet er sikkert ikke enig i, at den nye måde er vejen frem, men husk på, at barnets protester er dets måde at give udtryk for sin forvirring. Hvis du er rolig og selvsikker vil barnet hurtigt finde sig tryg og tilrette med de nye putteritualer.

Vil du vide mere eller har du brug for hjælp til at planlægge og ihværksætte et sovetræningsforløb er du velkommen til at kigge forbi www.sovecoach.dk

 

De bedste hilsner

Jeanette Wegge-Larsen

www.sovecoach.dk