Close
Vær tydelig, rolig og konsekvent. 10 råd til gode sovevaner #9.
facebook pinterest twitter

Vær tydelig, rolig og konsekvent. 10 råd til gode sovevaner #9.

Avatar
sovecoachdk 2 april 2013, 08:33

9

I en forandringsprocess, hvor der måske skal ændres på længe indarbejdede vaner, har dit barn brug for din støtte og sikkerhed. Derfor er det vigtigt, at du er den rolige og tydelige forælder med styr på tingene, som barnet kan læne sig op af.

Rutiner og vaner

Børn elsker rutiner, vaner og genkendelighed, og ofte er dårlige vaner noget vi som forældre har været med til at skabe. Enten af nødvendighed eller udfra ønsket om, at sengetid, putning og søvn gerne skal være noget trygt, rart og hyggeligt. Og ind imellem sniger der sig så et par nødløsninger elller “Hovsa løsninger” som jeg kalder det ind. Hovsa løsninger er ritualer eller hjælp til at falde i søvn, der kræver forældrenes hjælp.

Dårlig ide mor?

Når vi vil ændre på disse rutiner er det derfor ikke nødvendigvis givet, at barnet vil synes, at det er den bedste ide, vi har fået. Men vil i stedet give sig til at “stille spørgsmålstegn” ved vores intentioner. “Mener du virkelig, at det her er en god ide mor?”. Og de her spørgsmål kan ofte være meget højlydte og det kan også ske, at barnet bliver lidt utryg eller bange, for hvad der nu skal ske.

Hold samme strategi

I sådan en situation er det derfor vigtigt, at du bevarer roen og viser barnet, at der er helt styr på tingene, at du nok skal være der, trøste og vise vejen, og at du ikke ændrer kurs. For hvis vi laver om på tingene for ofte eller skifter strategi undervejs, så forvirrer vi børnene og sender utydelige signaler, som barnet kan tolke som om, at det KAN lade sig gøre at lave om på denne nye plan. Og så vil processen ikke kun blive mere frustrerende for barnet – den vil også tage unødigt lang tid.

Tryghed anerkendelse og tillid

Med Sovecoach.dk´s teknikker sikrer du dit barn tryghed, anerkendelse i en forandringsprocess og får etableret nye sovevaner i tillid til, at du altid vil være der, hjælpe og trøste dit barn.

Og selvom det er svært at være vedholdende, når dit barn er ked af det, vred eller frustreret, så hold fast. Det er ikke synd at lægge sit trætte barn til at sove – tværtimod. Gode sovevaner er den bedste gave du kan give dit barn.

Har du brug for hjælp til at udarbejde en plan som holder, kan du kontakte mig på [email protected] eller via www.sovecoach.dk

De bedste hilsner

Jeanette Wegge-Larsen

Sovecoach.dk