“Den dér kjole kan du altså ikke amme i”

facebook_928683438jpg_zps9aa9f4ad

 

 

 

 

 

 

 

 

Det var den kommentar jeg fik fra et familiemedlem, efter at have sendt min årlige fødselsdagsønskeseddel ud. Med 5 uger til termin er det virkelig, virkelig længe siden jeg har købt noget lækkert til mig selv, og begynder så småt at kunne se en ende på flodhest-følelsen. Af samme årsag, så jeg mit snit til at ønske mig noget lækkert tøj, som jeg har sukket efter de sidste par måneder. Men dét var åbenbart ikke særlig velset. Jeg fik kommentarer som ”jeg havde engang en kjole på, som jeg slet ikke kunne amme i, og det var virkelig irriterende” og ”Du kan jo ikke ligne en million når du skal amme og har et spædbarn” og ”Du har heller ikke lyst til at have pænt tøj på, hvis dit barn gylper hele tiden” EXCUSEZ-MOI, men hvordan ved DU hvad jeg har lyst til?

Det har efterfølgende sat rigtig mange tanker i gang hos mig. Er der en seriøs forventning om, at nu hvor jeg skal være mor liiiiiiige om lidt, så bliver jeg det her nye forbedrede menneske, der kun køber økologisk og går i Ecco sko? Hvis dette er tilfældet, er der mange mennesker der bliver skuffede. Derudover er jeg UFATTELIGT træt af folks gode råd. Jesus Christ, hvis jeg skulle følge alle de enormt gode råd, ville mit barn blive det mest skizofrene menneske nogensinde. Jeg har under hele min graviditet været rigtig god til at smile og takke for de gode råd, men kun taget dem til mig jeg skulle bruge, uden at fornærme nogen. Men da jeg fik kommentarer om min ønskeseddel, blev jeg træt, sådan virkelig træt.

Vi havde efterfølgende en længere snak om, hvorvidt jeg skulle have praktisk amme tøj eller ganske almindeligt tøj. Hun kunne bestemt ikke forstå min trang til at gå pænt klædt, og mente muligvis at jeg var en smule naiv, da jeg mener at jeg både kan være pænt klædt og nogens mor.

Jeg glæder mig ubeskriveligt meget til min lille vinterbaby kommer ud, og er så spændt på det hele. Men uanset hvor meget jeg glæder mig, og hvor meget jeg vil give mit barn det bedste liv det kan ønske sig, så er jeg stadig mig. Jeg er stadig mig, med det samme behov for at gå i flotte kjoler og stilletter, om jeg så skal smide tøjet for at amme.

Men kald mig bare naiv.