Når jeg hver dag cykler rundt fra baby til baby i København og på Frederiksberg, så er der en ting der slår mig. Det er vores opførsel, eller mangel på samme, i trafikken.

• Hvad er det for trafikværdier vi gerne vil give videre til vores børn, tænker jeg tit?

• Og stemmer det vi gerne vil lære vores børn overens med vores egen opførsel i trafikken?

Jeg får set en del, for på halvandet år har jeg cyklet over 7.000 kilometer. Det, der især slår mig er, de trafikværdier vi giver videre til vores børn.

Jeg ved ikke om det er fordi jeg ikke er 23 længere og er vokset op i en anden tid, men når lyset bliver gult – så stopper jeg. Og jeg er altid ekstra opmærksom, når der er børn i nærheden af mig, for børn ser og registrerer alt.

Men gang på gang oplever jeg en mor eller en far med et mindre barn bagpå cyklen overhale mig i 11. time og hjule overfor et gult lys – nogen gange sågar et rødt et af slagsen.

Jeg ser mænd og kvinder med tomme barnesæder bag på cyklerne, der begår den ene lovovertrædelse efter den anden. Det kan være alt fra at cykle på fortovet til at overhale uden at se sig tilbage.

Jeg tænker tit på, at der er et barn der vil blive ked af den hvis den mor eller far bliver dræbt i trafikken på grund af dumdristighed.

Jeg forstår om nogen I har travlt som forældre. Jeg ser hvor pressede I er på alle fronter, når jeg kommer rundt og besøger jer, men det gør alligevel ondt i hjertet.

Men det værste er de alt for mange trafikanter der har taget loven i egen hånd og har lavet deres helt egne trafikregler, som de følger i stedet for at følge vores fælles trafikregler.

• Er du en af dem?

Børn hører, hvad vi voksne siger og enig, nogen gange har de selektiv hørelse. Men det er meget værre med det vi gør, for når det gælder vores handlinger, så ser de, hvad vi voksne gør – og så efterligner de os.

• Så kører du over for rødt lys, så fortæller du dit barn, at dét er ok! Og så er det ikke kun dit eget liv der er i fare. Det er også dit barns.

Og det er ikke kun som cyklist, at jeg oplever hårdheden i trafikken tage til.

Når jeg fra tid til anden går med et mindre barn i hånden gennem byen, så rapporterer barnet om alle de lovovertræder hun registrerer. ”Han cyklede over for rødt – det må han ikke, vel?” og ”hun kører den forkerte vej på cykelstien – det er forbudt”.

Det er klart, at hvis du kører over for rødt med et barn bagpå, så lærer barnet, at det er ok at køre over for rødt lys. Så hvordan forsvarer du over for dit barn, at du kører over for rødt?

Det er sværere at håndhæve færdselsreglerne i fællesskab, når så mange tager loven i egen hånd.

Hvor ville det være skønt med en større respekt for færdselsreglerne. Der er en grund til, at vi har dem – men vi skal åbenbart mindes lidt om dem.

Jeg minder dig om dem, fordi de er en del af min arbejdshverdag og min vej hen til dig og din baby.

• Så hvad er dine oplevelser med børn i trafikken?

• Og er du en af dem der kører over for taxa-grønt?