6 babyråd, når hedebølgen er over os

6 babyråd til somemrvarmen

Hedebølgen er over os. Det er varmt alle vegne. Vi er mærket af varmen. Typisk bliver vi mere dovne og ugidelige og utilregnelige, især hvis vi får for lidt væske, er for meget i direkte sol eller for lidt i skygge, har for meget tøj på… Vi mærker varmen – og kan let lade os gå på af den – nogle mere end andre – og varmen mærker vores babyer også – og den er helt ny for dem, da det er babys første sommer.

Ligesom voksne så er det forskelligt, hvordan babyer reagerer på varmen. Her følger nogle tips til, hvad du som mor skal være opmærksom på i forhold til din baby, når hedebølgen herser, så din baby har det så godt som muligt trods varmen?

 

Har baby det for varmt?                    

Babyer sveder ikke som voksne. Mærk efter i babys nakke. Hvis det føles varmt og fugtigt i nakken, så har din baby det sikkert for varmt.

 

Væske

Ligesom vi, så har baby også brug for ekstra væske. Væske kan de små få på flere måder ved at amme lidt oftere eller have kortere mellemrum mellem flaskerne, hvis den lille får flaske. Kogt vand er også godt til at klare den lilles tørst. Undgå sukkervand – det er et skråplan.

Såfremt din baby også døjer med mavebøvl, så har flere haft glæde af lidt babytempereret tynd fennikelte eller hjemmelavet økologisk sveskesaft.

 

Bar numse

Det er varmt for os. Hvordan tror du så, at din baby har det i sin velpolstrede syntetiske varme ble? Hvis det var min baby, så ville jeg lade min baby være uden ble så stor en del af dagen som muligt, ligesom i Afrika eller Asien, hvor babyer ikke bruger ble. Køb et – nej køb flere – vådlæggerlagener og lad baby boltre sig på et af dem. Hvis uheldet er ude og den lille tisser eller skider på vådlæggerlagenet, så kan det smides i vaskemaskinen og vupti så er det som nyt igen – og klar til endnu en varm dag til glæde for baby.

 

Skygge

Når baby skal sove, så find et svalt sted. Husk, at det ofte er det koldere indenfor end udenfor, når solen virkelig brager derudaf som i disse dage. Husk også, at jo bedre din baby sover om dagen, des bedre sover baby om natten, da søvn avler søvn.

 

Træk

Pas på træk. Når det er sommer, så står vores døre og vinduer vidtåbne. Babyer er ekstra følsomme overfor træk. Hvis baby tilmed har en sart mave, så er maven sikkert også træk følsom. Så pas på træk. Skån babys mave, luk vinduer og døre eller ved at lægge en ble henover babys mave.

 

Barnevogn med ble som solskærm

Pas på, pas på. At bruge en ble som solskærm i barnevognen kan gøre, at der etableres en kogekedel i kalechen og det dermed bliver ulideligt varmt for baby som ligger i barnevognen bag bleen. Jeg læste netop, at risikoen for vuggedød stiger, hvis baby har det for varmt.

Hvad er dit bedste babyråd, når sommervarmen eller måske ligefrem hedebølgen er over os?