Førstegangsmor kontra andengangsmor (10 år senere)

Jeg syntes faktisk jeg var en rimelig cool førstegangsmor, da jeg fik min pige for over 10 år siden. Jeg gjorde en ret stor dyd ud af at være vældig afslappet omkring det hele og var een af de der typer, som bestemt kunne gøre alt (næsten) det jeg plejede. Det skulle en baby da ikke forhindre! Jeg var af den overbevisning, at baby jo bare lige skulle vænnes til det liv vi nu engang levede, og at det kun var små tilpasninger der skulle til, for at hun kunne slæbes med til diverse ting. 

Men i virkeligheden 

– var jeg faktisk helt utrolig bevidst om ALT omkring min mor-rolle og MEGA velinformeret og opsøgende i forhold til babyopdragelse, stimulering samt do’s & dont´s (helt standard førstegangsmor!). Jeg fortalte bare ikke nogen om det, for det skulle jo virke naturligt og selvfølgeligt. 

Oppe i mit hoved, var der helt klare retningslinjer for, hvordan jeg skulle takle opgaven bedst muligt. Jeg havde skam læst alle bøgerne og det jeg ikke fik svar på, googlede jeg mig frem til.

Udadtil ville jeg gerne være sådan en tilbagelænet, bohemian, henkastet zen-agtig mor. Indvendigt var der fyldt med REGLER som MÅTTE overholdes, sådan at baby kunne blive rustet til livet på ALLE fronter, bedst muligt. (Igen, helt standard førstegangsmor – og det er der jo intet galt i!)

Førstegangsmor kontra andengangsmor – 10 år efter

Nu er der så kommet en 2’er små 10 år efter. Det er lissom om der er sket et skred i mit ambitionsniveau? I hvert fald er det som om, at jeg ikke går heeeelt ligeså meget op i detaljerne længere. Med det må man selvfølgelig ikke konkludere, at jeg ikke er en hengiven mor eller at jeg ikke passer ordentligt på mine børn eller noget forfærdeligt i den dur. Bevares! Denne gang ér jeg nok bare en anelse mere tilbagelænet, også i virkeligheden. 

forskellen på førstegangsmor og andengangsmor

Lad mig forklare lidt nærmere


2008 – førstegangsmor: Ingen sukker det første år. Som i SLET intet sukker. Heller ikke for bare lige at smage.

2018 – andengangsmor: Altså… det har da været begrænset, men mor her driver lissom en kageblog og elsker lækre sager så meget. Det gør resten af familien jo også. Nellie skal da også have lov til at være lidt med?


2008 – førstegangsmor: Kun fuldkorn (den der gratis tebolle man kan få i bageren i Føtex? NO GO!)

2018 – andengangsmor: Jeg ELSKER den service de har i Føtex! Det gør Nellie også. Der er stadig mest fuldkorn i brødkassen, men hvidt – helt hvidt – brød har også sin plads i diæten.


2008 – førstegangsmor: Velassorteret pusletaske med overalt. Den boede fast i barnevognen og der var ALT. Jeg gik aldrig ned på bleer, vådservietter, skifteunderlag, ammeindlæg, zinkcreme, brystvortecreme-halløj, solhat, vandflaske, ekstra mad eller skiftetøj.

2018 – andengangsmor: Pusletaske? Jeg har nogle net, som der ligger nogle bleer i. Jeg prøver at huske at tage et med når vi skal ud.


2008 – førstegangsmor: Handysit. Skide handy jo, at man lige kunne sætte baby med til bordet hvor end man var.

2018 – andengangsmor: Nej. Besværligt at tage med.


2008 – førstegangsmor: Legetøj med overalt. Så baby ikke skulle kede sig og så mor i øvrigt også kunne snakke med veninder på cafeerne på indre Nørrebro.

2018 – andengangsmor: For det første kan et par teskeer og en skål være ligeså god som legetøj. For det andet går jeg ikke sjældent på cafeer – nogen som helst steder – i disse tider. 


2008: Svømmehal – fra begyndelsen! Det er jo godt for alt og baby blev hurtigt vandtilvænnet og kunne udnytte sin “holde-vejr”-refleks fra livet i maven.

2018: Jeg burde have gjort det. Men første gang var i sidste uge. Og Nellie er lige blevet 1 år. Hun slugte godt nok meget vand (og klorin), alligevel. Men hun elskede det. 


2008: Ingen sol det første år! Fast parasol-agtig ting på barnevogn og ekstra stor skygge på klapvogn.

2018: Ro på! Jeg solbader ikke med baby. Og hun har også solcreme på hver dag. Men jo – hendes hud er altså blevet udsat for direkte sollys. Flere gange.


2008: TAL med dit barn! Hun skulle stimuleres på talefronten og ikke med sådan noget babypludren. Jeg talte hele tiden til hende om alt hvad vi gjorde og så. Og når ret skal være ret, var hun mega hurtig til at lære at tale.

2008: Alle ambitioner er lagt på hylden. Jeg taler om mig selv i 3. person, siger “muh-ko” og “pipfugl” og fastholder hende totalt i babysprogsverdenen. Det er jo så sødt!


2008: LÆS med dit barn! Al læseforskning peger faktisk på, at jo tidligere man læser for sit barn og gerne så meget så muligt, – jo bedre en læser vil barnet blive, når det når skolealderen.

2018: Som dansklærer kan jeg jo kun være enig i den påstand. Men Nellie gider OVERHOVEDET ikke det der med bøger. Jo – i 15 sekunder. Og så er hun videre. Og det får hun lov til. Måske hun hellere vil være atlet end akademiker?


2008: SYNG for dit barn! Det styrker udtalelse og sprog. Jeg memoriserede vildt mange børnesange og sang dem lystigt dagligt i tide og utide.

2018: Jeg kan ikke rigtig huske de der sange? Men vi synger i hvert fald Lille Peter Edderkop. Og første vers af Elefantens Vuggevise. 


2008: SKRIV om dit barn! Så hun har det når hun bliver voksen og kan kigge tilbage på sine første år.

2018: Det er så sandt. Men det bliver sgu ikke rigtig gjort..? (til gengæld kan hun – når hun bliver stor nok – f.eks læse om hvor irriterende jeg synes hendes far er i det her indlæg) Ikke helt det samme, det indrømmer jeg…


2008: STIMULER dit barn! På alle fronter. Jeg havde helt styr på hvilke stimulerende aktiviteter og lege man kunne igangsætte med baby, for at hun kunne blive udfordret og dermed udvikle sit potentiale lige præcis i forhold til den alder hun havde.

2018: Men altså – dengang havde vi heller ikke hund. Vores skøre mops udgør en fremragende legekammerat. Og storesøster – når hun gider..Og jo, selvfølgelig leger jeg også med hende – bare ikke med en helt så teoretisk udviklingspsykologisk tilgangsvinkel;)


Der er sikkert flere tjekkede ting jeg gjorde dengang for snart 10 år siden, som jeg overhovedet ikke skænker en tanke denne gang. Men det er jo skønheden ved barn nummer 2 ik? Man slapper på alle måder mere af fordi man VED, at det man gør, er godt nok:) (fingers crossed!)