Den irriterende type

Kender du den der irriterende type, der ikke ser skyggen af kvalme, maks. tager ti kilo på under graviditeten, føder let og elegant og hurtigt ligner sig selv igen? Helt sikkert. Ved du så også at selvsamme person har hundredesytten laster, du ikke umiddelbart ser, og måske netop kigger misundeligt din vej?

Jeg er en dem – hende der stort set ikke har taget på under graviditeten, hende der er sluppet for strækmærker og vand i kroppen og som er hoppet i de gamle bukser kort efter fødslen. Jeg er til gengæld også hende, der fik et kolikbarn, hende der ikke sov det første år med den første, hende der havde en million (mindst!) plukkeveer i anden graviditet og som derfor lå meget stille i flere måneder, hende der gerne vil spise sundt og motionere, men som ender med at grovæde chokolade, når hun endelig triller barnevognen en kilometer, hende der glemmer at drikke nok vand i løbet af dagen og som nu har træt hud, hende der fælder, så man skulle tro familien havde hund og hende hvis negle knækker, hver gang de endelig er blevet lange.

Misundelig?

Faktisk var jeg under begge graviditeter misundelig på dem, der tydeligvis så højgravide ud. Jeg følte mig snydt for oplevelsen af at have en rigtig stor mave. Der var aldrig nogen, der rejste sig for mig i bussen eller holdte døren, på trods af et par uger til termin. Jeg var dybt misundelig på dem, der havde fået babyer, som kun græd ved sult og dem hvis babyer som rent faktisk sov lure. Jeg fik en baby, der skreg flere timer dagligt det første halve år, på trods af utallige læge- og sundhedsplejerskebesøg samt penge til alternative behandlere, en baby, der maks. sov 40 minutter ad gangen og som på ingen måde brød sig om at være udenfor hjemmets trygge rammer. Jeg var misundelig på dem, der havde overskud til at lave sund, lækker, varierende og indbydende mad, når alt jeg selv magtede var pasta med tomatsauce og gulerodsstave.

Til gengæld har jeg det nu fint med ikke at være gravid – jeg følte mig egentlig aldrig tilpas i den gravide krop, hverken første eller anden gang. Min førstefødte sover nu glimrende, selvom hun aldrig er træt, hvis hun bliver spurgt. Skrigeriet stoppede, hun er dog et meget bestemt barn, som pædagogerne så fint definerer hende. Jeg synes, vi har gjort et godt stykke arbejde, og hun er enormt veltalende og høflig og kun lidt fræk. Vi er blevet velsignet med endnu et barn, der godt nok gav bøvl under graviditeten, men ellers er noget nær den nemmeste baby. Det med den sunde mad… Vi får da mad, varierende mad og der er grønt til. Det er fint. Jeg spiser stadig for meget chokolade, men det gjorde jeg også før graviditeterne, så det tæller ikke rigtig.

Mon ikke andre er misundelige på dig over lige netop det, du tager som en selvfølge?