Kan du sige Mmooor?

Da Lille S i sin tid begyndte at tale var hendes første ord far. Ja, du læste rigtigt. F-A-R. Det var selvfølgelig meget sødt, men jeg må indrømme, at det gav et lille (læs: stort) stik i hjertet. Her havde jeg båret hende i min mave i ni måneder. Haft veer i 18 timer. Født hende. Passet og plejet hende – også da hun skreg mange timer om dagen i seks måneder. Gået gennem samtlige af Københavns gader med hende i barnevognen i håb om, at hun ville sove bare en halv time. Haft mange søvnløse nætter. Taget hende til læge, zoneterapeut, kiropraktor og hvad der ellers findes af tilbud. Båret hende rundt, når kun mor duede. Og så var hendes første ord FAR!

Manden har da hjulpet til med ovenstående og selvfølgelig været en stor del af Lille S’s liv fra start, men jeg vil nu mene, at jeg i barslen var der mest.

Denne gang tager jeg ingen chancer! Lillebror er 8 måneder. Hans første ord kan komme hvert øjeblik og jeg sætter alle sejl ind på, at det bliver mor. Man kan derfor nu finde mig med Lillebror på skødet med god øjenkontakt imens jeg langsomt og tydeligt siger “Kan du sige Mmooor? Mmmmmmmoooooorrr? Mmooor? Mor?”.

I sidste ende bliver hans første ord sikkert mad, mælk, sove eller sikkert Lille S. Det er også okay. I mit stille beder jeg bare om, at han i det mindste siger mor før far.