Mysterier, musik og små lyserøde grise

Kender I det, man sidder i bilen med medpassagerer, der er bare en anelse yngre (i mit tilfælde min lillesøster og lillebror) og idet de begynder at synge med på radioens ene hit efter det andet, går det op for én, at man pludselig er blevet gammel og meget mor-agtig? Bevares jeg er jo sådan set også dagens chauffør for de yngre, og jeg er mor, men alligevel.

De eneste nye sange jeg med sikkerhed kan stammer fra diverse børnekanaler. Jeg kan Rosas intro, Kristians skurkesang, Henrys præsentation og Gurlis stemme forfølger mig bare konsekvent med de obligatoriske efterfølgende grynt.

Jeg kunne selvfølgelig tænde for noget mere radio. Lade mine børn se mindre tv. Gå til flere koncerter. Læse musikblogs. Men jeg kan nu godt lide roen. Den der ro, når den eneste larm er tv’et og vi bare sidder der i sofaen og løser mysterier eller grynter.

Er jeg blevet for mor-agtig uden fornemmelse for musiknyheder eller er det bare en del af at bære titlen som mor? Hvis jeg vil være bare en anelse hip, så må jeg vist hellere tænde for radioen, måske som en ny morgenrutine. Den bil kan vente sig til de kommende koncerter, jeg snart skal afholde, når jeg igen kan synge med på det ene hit efter det andet. Hvis det ikke sker kan jeg i det mindste stadig synge med på de sidste nye sange leveret af børnekanalerne.